Hvor hurtigt går udviklingen på robotter og selvkørende land­brugs­ma­ski­ner?

  • Landbrug

EDC Landbrug Poul Erik Bech har talt med to med fingrene nede i mulden i forhold til den teknologiske udvikling i landbruget. En salgsansvarlig for robotteknologi og mekanisk ukr­udts­be­kæm­pel­se på en maskinstation og en landmand, som bruger robotteknologi til den økologiske planteavl.

Leif Jensen er salgsansvarlig for robotteknologi og mekanisk ukr­ud­st­be­kæm­pel­se i Yding Smedie & Maskiner. Han siger om den teknologiske udvikling i landbruget:

”Jeg har arbejdet med land­brugs­ma­ski­ner i 20 år, så jeg har været tæt på den teknologiske udvikling på området med ukr­udts­be­kæm­pel­se og robotter. De sidste 5 år er der sket en kraftig udvikling. Der er en del firmaer, der gør det rigtig godt – også danske firmaer, hvor fx den private land­brugs­ro­bo­tvirk­som­hed FarmDroid er nogle af dem, der gør det virkelig godt med salg både herhjemme og udlandet. Det er ikke alle typer landmænd og afgrøder, hvor robotterne kan gøre en forskel endnu, men den selvkørende robot er primært relevant i høj­vær­di­af­grø­der, og udviklingen tager fart og robotterne bliver bedre og bedre.”

Fuldautomatisk på solenergi
Danske FarmDroid producerer verdens bedstsælgende så- og lugerobot. Den er fuldautomatisk og kører på solenergi, og de har solgt ca. 400 robotter til 15 forskellige lande af den selvkørende robot. Deres robotmaskine koster ca. 600.000 kr. og kan arbejde med 6 rækker ad gangen i marken. Leif Jensen siger:

”Robotten understøtter flere end 30 forskellige afgrøder og grøntsager, men er især effektiv ved høj­vær­di­af­grø­der som økologiske roer, løg, rødbeder, kål, blomsterfrø, havefrø, spinat, persillefrø og vinterraps. Så man kan fx bruge robotten til sukkerroer om foråret og vinterraps i efteråret, så landmanden får ekstra meget ud af investeringen i den selvkørende robot.”

”I de handler, vi har været inde over, er vores erfaringer, at det naturligvis kræver noget, at få robotten ud at køre og lære den at kende. Men der er god support og oplæring, og FarmDroid overvåger også alle maskiner, om de fungerer og er ude at køre og hjælper, hvis den kører fast, eller der er tekniske udfordringer. Pga. færre udgifter til ukr­udts­be­kæm­pel­se, øget udbytte op til 40% og mindre mandskab, når først robotten er installeret og fungerer godt, så oplever mange kunder, at til­ba­ge­be­ta­ling­sti­den er helt nede på kun ét år.”

Ifølge FarmDroid er den gennemsnitlige til­ba­ge­be­ta­lings­tid mellem 2-3 år. Udover så- og lugerobotten så er FarmDroid desuden ved at udvikle en præ­ci­sions­ma­ski­ne til fuldautomatisk sprøjtning. Det betyder, at det ikke kun er økologer, men også konventionelle landmænd, som kan bruge robotten i marken, da den ved præcist, hvor frøet er sået, og dermed kan sprøjte mindre i marken.

Landmand med robot
Anders Tornslev Bach er 28 år og har Tornslev Landbrug mellem Holbæk/Roskilde med økologisk planteavl og han passer også et kviehotel. Han har sammen med sin far i alt 440 hektar med primært økologiske roer, men også frøgræs, helsæd, korn og raps. Han købte sin første FarmDroid i 2020 og den anden i 2021:

”Den fungerer helt klart bedst til højkvalitet afgrøder og har helt klart givet os et bedre udbytte end før. Den er ultrapræcis og ved lige præcis, hvor afgrøden er plantet og dermed, hvor den skal luge. Hos os vil jeg vurdere, at den allerede tjente sig hjem efter ét år – også i forhold til at spare på mandskabstimer. Det kræver selvfølgelig noget at få den til at køre godt og effektivt, men som så mange andre maskiner, så skal man lære den at kende, og man bliver bedre og bedre med erfaring – og har vi udfordringer, ringer vi og får en snak og de fleste gange kan de rådgive med det samme over telefonen.”

Men hvad er fordele og ulemper? ”Jeg vil sige, at alt der er sået på rækker – det har den det nemt ved. Så skal terrænet være rimeligt fladt, og marken altså ikke for bakket, så fungerer den ikke eller rettere sagt, så går den for tit i stå, så der er steder, vi ikke bruger den hos os, men vi har også bakket terræn nogle steder. Vi har selvfølgelig oplevet, at den er gået i stå og har sat sig fast, men i langt de fleste tilfælde, er det småfejl, der fikses nemt og hurtigt, så den hurtigt er oppe at køre igen,” siger Anders Tornslev Bach.

”Synes virkelig, at de har fat i noget, og de er gode til at lytte til os kunder og rette op, så den med tiden bliver endnu bedre. Den bevæger sig kun med lidt under 1 km/t, men energien fra solpaneler og dermed at den er eldrevet, høj ener­gi­ef­fek­ti­vi­tet, den kører ikke og laver ulykker samtidigt med, at den ikke larmer særlig meget, så betyder det, at den kan køre mere eller mindre i døgndrift i hvert fald i sommerhalvåret.”

”Så det er min forventning, at vi køber 1-2 stykker mere i fremtiden, så vi altid har nogle stykker, der kører, mens man måske er ved at indstille maskinen til en ny afgrøde, den oplader batteriet eller er ved at rengøre den m.m. Jeg har altså haft god succes med den fra starten og altså gode erfaringer. Jeg har brugt den til roer om foråret og raps i efteråret, så det er også med til at gøre det til en bedre investering.”

Ugunstige vejrforhold bringer dansk høst i bund

Siden 2018 har den danske høst været relativ stabil, hvor kor­n­pro­duk­tio­nen var 9,6 mio. tons i 2022, hvilket er 3,3% højere end normalhøsten på 9,27 mio. tons. Normalhøsten er beregnet som den gennemsnitlige høst i perioden 2012-2022.

  • Landbrug
Læs artikel

Robotterne kommer: Er fremtidens landbrug ubemandede?

Den teknologiske udvikling i landbruget tager fart. Der kommer flere og flere robotter, droner og kunstig intelligens (AI) bliver mere og mere udbredt. Men hvor hurtigt går udviklingen? LandbrugFokus har taget en snak med Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut om udviklingen.

  • Landbrug
Læs artikel

Jordpriserne er brudt over det sidelæns marked

Pri­mær­land­bru­get er involveret i en rivende udvikling – både hvad angår tek­no­lo­gi­løs­nin­ger, grøn omstilling, ejerstrukturer og jordpriser. Alt imens sektoren er i hastig udvikling, skal der i hverdagen navigeres i volatile prismarkeder på råvarer og finansiering og dertil kommer de politiske uvisheder i form af CO2-afgifter. Videnskravene til ejerledere i landbruget er i den grad stigende, og det er ikke længere tilstrækkeligt kun at være dygtig i produktionen – i hvert fald ikke på længere sigt. Hvad er status på jordpriserne?

  • Landbrug
Læs artikel