Attraktiv ræk­ke­huspor­te­føl­je på Fyn skifter hænder for stort millionbeløb

  • Nordfyn
  • boligudlejningsejendom
  • Investering

EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn har formidlet salget af en ræk­ke­huspor­te­føl­je med 37 seniorboliger i Søndersø og Morud, solgt som selskabshandel. Porteføljen består af fire ræk­ke­hus­be­byg­gel­ser og omfatter i alt knap 3.500 m² boligareal. Køber er Actus, som med handlen foretager sin første bo­li­gin­ve­ste­ring på Fyn. Samtidig oplever EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn stor interesse for fynske in­ve­ste­rings­ejen­dom­me.

En ræk­ke­huspor­te­føl­je med 37 seniorboliger fordelt på fire ræk­ke­hus­be­byg­gel­ser i Søndersø og Morud på Nordfyn er netop solgt. Boligerne er opført i en ensartet kvalitet med fokus på funktionalitet, lave ved­li­ge­hol­del­ses­om­kost­nin­ger og attraktive beliggenheder tæt på indkøb og øvrige servicetilbud.

Sælger er SH Ejendomme ved Tom Sjødahl: "Jeg har selv været med til at opføre boligerne fra 2014-2021 og har efterfølgende administreret ejendommene og passet dem som vicevært. Det har været en spændende rejse at udvikle boligerne og følge dem gennem årene. Men alting har en ende og tiden er kommet til at prøve noget nyt. Derfor har det været det rigtige tidspunkt at sælge porteføljen."

Første bo­li­gin­ve­ste­ring på Fyn
Køber er Actus, der i mere end 25 år har arbejdet med værdiskabende ejen­doms­in­ve­ste­rin­ger. Derudover har Actus egen for­valt­nings­af­de­ling, som håndterer administration, asset management og den løbende udvikling af porteføljen. Tore Düring Knudsen, In­ve­ste­rings­di­rek­tør hos Actus, siger:

"Det er vores første bo­li­gin­ve­ste­ring på Fyn og et godt eksempel på den type ejendomme, vi investerer i: Nyere boligaktiver med stabile driftsforhold, attraktive lokale placeringer og et langsigtet potentiale understøttet af positiv udvikling i nærområdet. Sælger har opbygget et veldrevet se­ni­o­r­bo­lig­kon­cept med fokus på funktionalitet og tilgængelighed. Samtidig er ejendommene beliggende i attraktive mi­kro­be­lig­gen­he­der med kort afstand til dag­lig­va­re­han­del og øvrige servicetilbud."

Han fortsætter: "Søndersø og Morud har oplevet stabil be­folk­nings­til­vækst gennem en længere årrække, og nærheden til Odense giver adgang til et stærkt arbejds- og boligmarked. Derudover er der tale om nyere opførte ejendomme i en solid og tidssvarende kvalitet. Derfor er det også planen at videreføre eksisterende drift og nuværende koncept i samme gode ånd, som sælger har opbygget."

Attraktiv portefølje med stabile driftsforhold
Lars Duus, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn, der har formidlet salget af porteføljen, siger: "Det er en attraktiv portefølje med nyere rækkehuse, som fremstår i en ensartet og ved­li­ge­hol­del­ses­ven­lig kvalitet. Samtidig er boligerne placeret i velfungerende lokalsamfund med kort afstand til indkøb og hverdagens øvrige faciliteter."

"Kombinationen af nyere boliger, stabile driftsforhold og attraktive beliggenheder gør porteføljen interessant for investorer, der i den grad også er begyndt at kigge mere mod seniorboliger. Vi oplever stor interesse for både bo­li­g­ud­lej­nings­e­jen­dom­me og øvrige in­ve­ste­rings­ejen­dom­me på Fyn, særligt når der er tale om velbeliggende boliger med begrænset ved­li­ge­hol­del­ses­be­hov. Vi er i dialog med flere investorer og forventer at lukke flere større millionhandler i løbet af året," siger Lars Duus.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vestre Stationsvej 25, 5000 Odense C

512@edc.dk58 58 82 00

Ejen­doms­por­te­føl­je centralt i Hillerød solgt for mere end 40 mio. kr.

En centralt placeret ejen­doms­por­te­føl­je på gågaden i Hillerød har skiftet hænder. Porteføljen omfatter ejendommene Slotsgade 20A og 22A, som ligger direkte overfor hovedindgangen til Slotsarkaderne. EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland har formidlet salget af ejendommene, der rummer både butikker, kontorer og boliger. Køber vil måske etablere flere boliger på sigt.

  • Hillerød
  • investering
Læs artikel

En af Viborgs mest markante ejendomme sat til salg for 96 mio. kr.

Midt på Sct. Mathias Gade, Viborgs mest kendte og befærdede handelsgade, ligger en af byens mest markante ejendomme. I mere end 20 år har samme ejerkreds ejet ejendommen, men nu er tiden kommet til at sende stafetten videre. EDC Erhverv Poul Erik Bech Viborg skal formidle salget af ejendommen, der omfatter knap 6.500 m² fordelt på butikker, lager-, kontor- og per­so­na­le­fa­ci­li­te­ter og en kælder på mere end 2.000 m². Prisen er sat til 96 mio. kr.

  • Viborg
Læs artikel

Salling Group sætter er­hverv­se­jen­dom med mange muligheder til salg for 55 mio. kr.

Salling Group har sat en af Vibys mest markante er­hverv­se­jen­dom­me til salg. I mere end 30 år har ejendommen på Viby Ringvej 20-22 huset møbelhandel og frem til august 2027 lejer ILVA ejendommen, hvorefter den står til en købers frie disposition. Ejendommen rummer ca. 7.800 m² og salget skal formidles af EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus. Udbudsprisen er 55 mio. kr.

  • Viby J
Læs artikel