Lille pil opad for de­tail­e­jen­dom­me i 2025

  • Detail
  • Forventningsundersøgelse

For­vent­nin­ger­ne til er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det i 2025 ser noget lysere ud, end tilfældet var året før. Det viser EDC Erhverv Poul Erik Bechs for­vent­nings­un­der­sø­gel­se, der er gennemført for 10. år i træk. For de­tail­e­jen­dom­me er der en lille optimisme at spore, men ikke så stor som de øvrige ejendomstyper. Fremtiden er dog ikke så dyster, spår detailchef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.

For 10. år i træk har EDC Erhverv Poul Erik Bech gennemført en omfattende mar­keds­un­der­sø­gel­se om for­vent­nin­ger­ne til er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det. Denne gang har knap 1.800 respondenter fra ejen­doms­bran­chen givet deres bud på, hvordan markedet kommer til at udvikle sig i 2025.

”Generelt er der stor optimisme at spore, sammenlignet med sidste år, hvor der hang mere mørke skyer over er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det. Helt overordnet lever optimismen for 2025 og i de 10 år, vi har gennemført undersøgelsen, har optimismen ikke været højere. Hele 91% vil bruge enten flere (52%) eller en uændret mængde penge (39%) til ejen­doms­in­ve­ste­rin­ger i 2025, så optimismen bobler i den grad. For­vent­nin­ger­ne til 2025 er nogenlunde tilbage på samme høje niveau som i 2020-2022,” siger Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Renten er det store spørgsmål
Denne gang er der igen spurgt ind til, hvad respondenterne forventer bliver den mest væsentlige udfordring i det kommende år, og her har 68% peget på renten. Alligevel forventer langt størstedelen faldende renter i 2025, fortæller Joseph Alberti:

”En af de helt store forskelle fra sidste år er renten. Hele 87% forventer, at renterne vil falde i 2025, mens 10% forventer et uændret renteniveau. Alligevel er der stadig 68%, der peger på, at renten er den største udfordring, så der er ingen tvivl om, at renten er det helt store spørgsmål i ejen­doms­bran­chen netop nu. 2025 har allerede budt på ren­te­ned­sæt­tel­ser, så det bliver interessant at følge udviklingen.”

Lille fremgang at spore for de­tail­e­jen­dom­me
De­tail­e­jen­dom­me er den ejendomstype, der er den mindst positive stemning omkring. Det gælder både for­vent­nin­ger­ne til markedspris, markedsleje og tomgang. For de andre ejendomstyper forventer mere end halvdelen stigende eller uændrede markedspriser og markedsleje, men sådan er det ikke for de­tail­e­jen­dom­me.

Joseph Alberti siger: ”Der er blot 8%, der forventer at mar­kedspri­ser­ne på de­tail­e­jen­dom­me vil stige i 2025. Skal vi være positive, er det dog en lille stigning i forhold til de sidste par år, og samtidig er der 22%-point færre end for to år siden, der forventer at mar­kedspri­ser­ne på de­tail­e­jen­dom­me vil falde. I alt er der 40%, der forventer stigende eller uændret markedspriser, hvilket er flere end de sidste par år, hvor 18% og 29% forventede stigende markedspriser på de­tail­e­jen­dom­me.”

”De sidste års tendens med, at de­tail­e­jen­dom­me er den ejendomstype, der forventer at få det sværest, holder stik igen i år. Markedslejen på de­tail­e­jen­dom­me skiller sig negativt ud i forhold til de øvrige ejendomstyper.

Her er der blot 8%, der forventer en stigende markedsleje, mens halvdelen af respondenterne forventer, at markedslejen vil falde. Samtidig forventer mere end 50%, at tomgangen for detail vil stige i 2025, men der er dog sket et fald i procentdelen forhold til de sidste par år,” fortæller Joseph Alberti.

Usikkerhed hos respondenter
Ifølge Frank Heskjær, Head of Retail hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, er re­spon­den­ter­nes svar primært et udtryk for usikkerhed.

”Detailmarkedet er meget dynamisk, og der er rigtig mange faktorer, der spiller ind. De sidste par år har renten fastlåst markedet mere end normalt, men det begynder så småt at lysne på den front. Men vi lever i en verden, der er præget af geopolitiske uroligheder, så det falder tilbage på bl.a. detailhandlen, og for­bru­ger­til­li­den er faldet over de sidste måneder,” siger Frank Heskjær og fortsætter:

”Selvom der er en lille bedring at spore i for­vent­nings­un­der­sø­gel­sen, er de­tail­e­jen­dom­me stadig det ejen­doms­seg­ment, hvor for­vent­nin­ger­ne er mindst positive. Det er ikke nødvendigvis et udtryk for negativitet, men nok snarere usikkerhed, fordi det kan være svært at vurdere, hvordan de­tail­e­jen­doms­mar­ke­det udvikler sig over de næste år.”

Gode muligheder for detail
”Dansk økonomi står generelt et stærkt sted, og inflationen har stabiliseret sig omkring de 2%, som forventet. Beskæftigelsen og reallønnen fortsætter med at stige og det kan være med til at øge det private forbrug og hive de­tai­lom­sæt­nings­in­dek­set op,” siger Joseph Alberti.

Netop dét, skaber gode muligheder for detailmarkedet, fortæller Frank Heskjær, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus: ”Vi ser stadig mange etablerede kæder, der lever i bedste velgående og som udvider med butikker rundt omkring i hele landet. En af de bedste eksempler er selvfølgelig Normal, der netop har åbnet deres butik nummer 160 inden for landets grænser. Imerco har netop offentligt et rekordsalg i 2024, bl.a. også efter vækst i deres fysiske butikker.”

”Også relativt nye butikskæder som Basic & More og Hi Five vækster og må forventes at åbne flere butikker i løbet af 2025, så detailmarkedet er på ingen måde i dvale, og vi forventer fortsat stor interesse for de­tail­e­jen­dom­me, både køb og leje,” siger Frank Heskjær.

Væk med den traditionelle tankegang
”Detailmarkedet har ændret sig markant over de seneste år, og vi skal væk fra den traditionelle tankegang med at detail er et butikslokale, der kun egner sig til at drive en de­tail­for­ret­ning. Flere butikker er begyndt at implementere oplevelser og ekstra services i deres butikker og følger denne udvikling. Derudover ser vi bl.a. byggemarkeder og bilforhandlere, der i langt højere grad søger mod de større handelsstrøg, for at være der, hvor mennesker færdes,” siger Frank Heskjær og fortsætter:

”Samtidig er der også flere forretninger, der åbner større boksbutikker i in­du­stri­om­rå­der, hvilket giver et større areal til butikkernes fysiske butik og lager, og giver et bedre samspil med butikkens E-handel. Sat på spidsen kan det argumenteres for, at detail og industri er begyndt at smelte mere sammen.”

”Af andre be­mær­kel­ses­vær­di­ge trends har vi netop udlejet et butikslokale på gågaden i Aarhus til Troldtekt og otte andre designbrands, der har åbnet et utrolig flot og indbydende showroom. Her kan kunder komme ind fra gaden for at se og mærke produkterne inden de foretager et køb. Herudover er trenden med de­tail­kon­cep­ter der aktiverer sine kunder, som fx Art by Me, Creative Space & Smykbar fortsat meget populære, så der sker virkelig noget på detailmarkedet i øjeblikket, og vi glæder os til at følge den fortsatte udvikling,” slutter Frank Heskjær.

10 akutelle detailtrends

  • Lavere renter skaber ny in­ve­ste­rings­lyst – Med udsigt til rentefald i 2025 kan investorernes appetit på de­tail­e­jen­dom­me vokse igen
  • Butiksdød eller transformation? – Fysiske butikker overlever, men kun hvis de kombinerer oplevelser, service og digital integration, samt i øvrigt arbejder med deres relevans
  • Omsætningen i fysiske butikker vokser hurtigere end e-handlen – Efter corona-årene, hvor e-handlen oplevede massiv vækst, er detailhandlen i fysiske butikker igen i vækst
  • Detail flytter mod storcentre og high street – Butikker søger beliggenheder med høj kundestrøm, mens sekundære placeringer kæmper med tomme lokaler
  • Flere fleksible lejekontrakter – Udlejere tilpasser sig markedet med kortere, mere fleksible lejeaftaler for at tiltrække lejere
  • Dag­lig­va­re­han­del står stærkt – Supermarkeder og discountkæder fortsætter ekspansionen, mens mindre spe­ci­al­bu­tik­ker kæmper
  • Bæredygtige ejendomme vinder frem – ESG-krav og grøn omstilling gør ener­gi­ef­fek­ti­ve bu­tik­se­jen­dom­me mere attraktive for investorer
  • Click-and-collect og omnichannel ændrer behovet for butikslokaler – Flere butikker omdannes til af­hent­nings­ste­der og oplevelsesrum i stedet for klassiske salgssteder
  • Udenlandske investorer vender tilbage – Efter et par år med usikkerhed forventes internationale investorer at kigge mod danske de­tail­e­jen­dom­me igen
  • Logistik og detail smelter sammen – Butikker og lagre integreres, så varer kan leveres hurtigere og med mindre lagerplads i de dyreste lokationer

Aros Forsikring sælger historisk trofæejendom midt i Aarhus: Samler alle aktiviteter i Syd­havnskvar­te­ret

En stor, smuk ejendom på Park Allé 1 i Aarhus er netop solgt. Efter 30 år i Aros Forsikrings hænder har det lokale for­sik­rings­sel­skab besluttet sig for at sælge ejendommen. Det sker fordi, for­sik­rings­sel­ska­bet i medio 2026 samler alle aktiviteter i Aarhus i Syd­havnskvar­te­ret i et nybygget domicil. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har formidlet salget af ejendommen på Park Allé 1 og hjalp desuden Aros Forsikring med at finde det kommende domicil i Syd­havnskvar­te­ret.

  • Aarhus
  • Investeringsejendom
Læs artikel

Hi five fortsætter ekspansion og åbner første butik vest for Storebælt

Den ambitiøse butikskæde Hi Five, der i slutningen af 2024 åbnede deres første to butikker i Kalundborg og Slagelse, slår dørene op for deres tredje butik. Det sker 16. maj 2025, når butikskæden åbner i han­dels­cen­te­ret City Vest i Skive. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg har formidlet bu­tiks­le­je­må­let, der i alt rummer 1.528 m² og senest har huset Sport24 Outlet.

  • Detail
  • Hi five
  • Skive
Læs artikel

Detail Fokus Q2 2025

2025 er startet fornuftigt for detailbranchen og det samlede detailsalg var stigende i de første måneder af året. I Detail Fokus kan du læse mere om de­tail­e­jen­doms­mar­ke­det generelt.

    Læs artikel