Nordjysk in­du­stri­flagskib fraflyttet: Markant pro­duk­tions­e­jen­dom med stort ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le til salg for 62 mio. kr.

  • Løgstør
  • Jeld-Wen

Efter Jeld-Wen har flyttet sin produktion til andre lokationer i Danmark og Norden, udbydes den tidligere hovedfabrik i Løgstør nu til salg. Ejendommen rummer over 41.000 m² og har et markant ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le - både til produktion, lager eller logistik. Salget varetages af EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, og udbudsprisen er 62 mio. kr.

Frem til årsskiftet havde Jeld-Wen, en global producent af døre og vinduer, sit danske hovedsæde på Danmarksvej 7-9 i Løgstør, hvor de beskæftigede flere hundrede medarbejdere. Virksomheden blev grundlagt i 1981 under navnet Løgstør Møbel Design og voksede senere under navnet Vest-Wood. I 2006 blev de opkøbt af den amerikanske koncern Jeld-Wen, og i Danmark er de også kendt for at markedsføre mærket Swedoor. Nu er det slut med at producere døre og vinduer på adressen.

Frank Jensen, direktør og partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, der skal formidle salget af de markante ejendomme, fortæller: "Det er ikke hverdagskost, at så stor og velbeliggende er­hverv­se­jen­dom­me bliver udbudt i Nordjylland. Her får man ikke bare en masse m², men også fleksibilitet og teknisk kapacitet, der matcher moderne produktion og logistik, og med gode muligheder for at udvide. Sælger er fleksibel, så der er også mulighed for delvis køb af ejendommen eller opdeling i flere lejemål."

To adresser, mange muligheder
Ejendommen omfatter to adresser og opført løbende i takt med Jeld-Wens udvikling. Derudover er der en 16.000 m² ubebygget grund, der giver mulighed for at bygge til. Frank Jensen siger:

"Bygningerne på Danmarksvej 7 er på en 34.354 m² grund med et samlet bygningsareal på 10.847 m². Overordnet består adressen af sammenhængende produktions-/lagerhaller. Den anden matrikel på Danmarksvej 9 m.fl. er der i alt 27 forskellige bygninger med et samlet bygningsareal på 30.016 m². Størstedelen af m² er sammenhængende lager-/pro­duk­tions­hal­ler. De øvrige bygninger er administration, som løbende er opdateret med åbne kontorområder og enkelte kontorlokaler, og derudover er der et større kantineområde med køkken, vel­færds­om­rå­der og om­klæd­nings­fa­ci­li­ter."

"Alt i alt er det en utroligt attraktiv ejendom med omfattende faciliteter, som kraftig elforsyning med 2.240 ampere, et relativt nyt spå­nudsug­nings­an­læg og sprinkleranlæg, der gør en lille del af lagerafsnittet brandsikret. Ejendommen er oplagt for både pro­duk­tions­virk­som­he­der, lo­gi­sti­kak­tø­rer og investorer, der søger en strategisk placering med god mulighed for vi­de­re­ud­vik­ling."

Strategisk placering i et aktivt er­hvervskvar­ter
Den store lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom ligger ved et trafikalt knudepunkt i Løgstør, hvor indfaldsvejene Bredgade og Danmarksvej mødes. Frank Jensen siger: "Ejendommene nyder godt af nærheden til den overordnede infrastruktur med gode til­kør­sels­for­hold, der giver nem adgang for både lastbiltrafik og varetransport. Den korte afstand til primærrute 29 sikrer hurtig forbindelse til større byer som Aalborg, Viborg og det øvrige motorvejsnet."

"Området er kendetegnet ved en blanding af erhvervs- og in­du­stri­byg­ge­ri, som skaber et dynamisk miljø for virksomheder inden for produktion, logistik og handel. Løgstør er en by i udvikling, hvor erhvervslivet spiller en stor rolle i byens økonomi. Ejendommene er placeret i et aktivt er­hvervskvar­ter og med gode trans­port­for­bin­del­ser er ejendommen strategisk godt placeret her i Nordjylland."

Læs mere ejendommen

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vesterbro 101, 9000 Aalborg

912@edc.dk96 31 49 00

Solid in­ve­ste­rings­ejen­dom i Roskilde solgt for 17 mio. kr. efter 30 års ejerskab

En solid, regulær og vedligeholdt in­ve­ste­rings­ejen­dom i Roskilde skifter hænder for 17 mio. kr. EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde har formidlet salget af lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom­men, der består af 10 moderne er­hvervs­le­je­mål og som betegnes, som ’en god og solid investering’.

  • Industri
  • Investering
  • Roskilde
Læs artikel

CRH Concrete sælger stor pro­duk­tions­e­jen­dom i Esbjerg – unik mulighed for pladskrævende virksomhed eller fler­bru­ge­re­jen­dom

En betydelig be­to­n­e­le­ment­fa­brik på en 40.749 m² stor grund med bygninger på i alt 16.318 m² i Esbjerg sættes nu til salg. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal på vegne af CRH Concrete sælge eller alternativt udleje pro­duk­tions­e­jen­dom­men på Lærkevej 7 i Esbjerg, som udbydes til salg for 28,5 mio. kr. Hel eller delvis udlejning kan også komme på tale - efter nærmere aftale.

  • Esbjerg
  • Industri
Læs artikel

Flammehæmmende frontløber flytter ind i skræddersyet er­hvervs­byg­ge­ri

Tranemo Workwear er en svensk virksomhed med over 90 års erfaring med at producere arbejds- og sik­ker­heds­be­klæd­ning. De er markedsledere i Europa og har været 25 år på det danske marked, hvor de også sælger almindeligt arbejdstøj og sikkerhedssko primært til brancher, som har stort behov for ekstra sikkerhed. De er netop flyttet i helt nye lokaler i Hjørring, som er skræddersyet til netop deres behov for lager, kontor, kantine og showroom.

  • Aalborg
  • Industri
Læs artikel