Velindrettet bolig i Østerbros vel nok sundeste I/S-forening (interessentskabs-forening), som er et super godt alternativ til både ejer- og andelsboliger. Du vil dagligt glædes over den utroligt centrale beliggenhed midt på Østerbro og den særdeles lave ejerudgift. Et oplagt forældrekøb!!
LEJLIGHEDEN: Indbydende, velholdt og med helt optimal, delevenlig planløsning. Lejligheden fremstår særdeles stilrent og helt i tråd med den herskabelige, klassiske atmosfære og de mange detaljer, som denne type ejendom byder på. Her får du 2 gode, reelle stuer/værelser, det ene med den hyggeligste udsigt til trækronerne mod Århus Plads. Nydeligt køkken, holdt i hvidt, med træbordplade, vaskemaskine og god arbejdsplads. Pænt flisebadeværelse med brus. Fra de store vinduer har du både udsigt, et skønt lysindfald og en utrolig central beliggenhed midt på Østerbro. Der er brugsret til både kælder- og loftsrum.
OM I/S-LEJLIGHEDER: Et godt og billigt alternativ til ejer- og andelsboliger, her får du mange m² for pengene. Du sidder typisk markant billigere her, idet du ikke betaler ejendomsværdiskat og købsprisen er lavere end en tilsvarende ejerlejlighed. I/S lejligheder kan IKKE realkreditbelånes, men belånes med almindeligt banklån. Den primære forskel fra andre boligformer er blot, at banken ikke kan få pant/sikkerhed i selve lejligheden for deres udlån, ellers fungerer det i praksis som enhver anden forening med vedtægter, årsregnskab, årlig generalforsamling, professionel administrator mv.
EJENDOMMEN: Meget tidstypisk og herskabelig ejendom med smukke vinduespartier og imponerende arkitektoniske detaljer inde såvel som ude. Det er Østerbros vel nok sundeste I/S-forening - foreningen har eksisteret i over 100 år. Brugsret til en stor, hyggelig gård såvel som loftrum. Din faste ejerudgift er meget lav og billigt fiber-internet kan tilkøbes.
KVARTERET: Beliggenheden er super central, tæt på alt, men alligevel rolig, da vejen er delvist lukket. Du er tæt på alt, hvad man kan ønske sig; spændende specialforretninger og hyggeligt caféliv ved Bopa Plads og Nordre Frihavnsgade. Der er offentlig transport med både busser, metro og S-tog indenfor gåafstand, ligeledes kommer du til fods let til Fælledparken, Kastellet, Søerne og badestranden ved Svanemøllen. Gode parkeringsforhold til både bil og cykel lige foran døren såvel som ved Århus Plads, hvor der ligger en af Østerbros mest attraktive og børnevenlige legeparker.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk