Søger du en bolig, hvor du kan træde direkte ud på en solrige træterrasse, nyde stilheden i private rammer og samtidig have adgang til gode fællesfaciliteter? Så er denne unikke stuelejlighed det perfekte match.
Der er ingen tvivl om, at udearealerne er denne lejligheds absolutte trumfkort. Her træder du direkte ud i den grønne oase. En stor, privat have med en flot, nyere træterrasse, der er som skabt til at fange dagens solstråler og nyde roen. Haven smyger sig elegant rundt om lejligheden, hvilket ikke bare giver et fantastisk lysindfald, men også masser af plads til alt fra højbede til hyggekroge. Her sidder du fuldkommen ugeneret og uforstyrret af forbipasserende.
Indenfor smelter hverdagens komfort sammen med naturens ro. Allerede fra det øjeblik, du træder ind ad døren, og til du synker ned i sofaen, drages blikket af det skønneste, uforstyrrede kig tværs gennem lejligheden og ud til havens grønne nuancer.
Du mødes af en lys, veldisponeret planløsning, der er lige til at tage i brug. Boligens naturlige samlingspunkt er det store opholdsrum, som danner den perfekte ramme om hverdagen og forbinder inde- og udeliv på smukkeste vis gennem de store vinduespartier. Herfra er der nem adgang til det renoverede køkken, der fremstår skarpt, moderne og funktionelt - klar til, at du kan kræse om dine gæster med gode middage. Soveværelset udgør en rolig og privat base med et behageligt lysindfald og god, integreret skabsplads. Kontoret give god plads til arbejdsstationen eller gæsteværelse. Endelig byder boligen på et badeværelse, der fremstår yderst funktionelt med en rigtig god rumfordeling og den store hverdagsluksus, at der er plads til din egen vaskesøjle.
Ejendommen og ejerforeningen byder på gode faciliteter. Udover eget kælderrum har du adgang til et fælles vaskeri og cykelparkering. Som en fantastisk bonus rummer bebyggelsen både et hobbyrum, et fællesrum til de større sammenkomster samt et gæsteværelse.
Beliggenheden forener på smukkeste vis hverdagens logistik med fritidens glæder. Du bor med skoven og de grønne arealer som nabo, perfekt til friske gåture, mens indkøb, offentlig transport og motorvejsnettet er lige ved hånden.
Takket være den gennemtænkte planløsning er lejligheden yderst fleksibel. Den er absolut delevenlig, hvilket gør den oplagt som forældrekøb eller studielejlighed. Samtidig er den det perfekte match til det unge par, den lille familie eller det ældre par, der drømmer om hus og have, men ønsker lejlighedens trygge og uproblematiske rammer i ét plan.