1/4 Anpart i Skagensvilla beliggende på havsiden i Gl. Skagen
10 sovepladser, som kan fordeles på 2 afdelinger.
Skagensvillaen er centralt beliggende i Gl. Skagen på havsiden på en 462 m² stor naturgrund med nem adgang til stranden, naturen omkring Sømærket, og gastronomiske spisesteder.
Til anpart A knytter der sig følgende uger: 1, 5, 9, 13, 17, 21, 25-26, 33, 37, 41, 45 og 49. Ugerne kan udlejes til tredjepart.
En uge regnes fra lørdag kl. 14.00 til den efterfølgende lørdag kl. 11.00.
Der er tale om en lækker 1-plans vandskuret Skagensvilla med småsprossede vinduer og rødt tegltag, i alt 116 m² beboelse. Villaen er tegnet af arkitekt Alfred Hansen og er opført i gode materialer overalt, vandskuret hvidt, gult klinkegulv, ludbehandlede trælofter.
Indretning: Entre med garderobe, badeværelse med bruseniche, bord og skabe, soveværelse med dobbeltseng og skabe, forsænket pejsestue med pejs, kombineret spisestue/alrum med udgang til terrasse, åbent køkken med komfur, emhætte, køleskab, opvaskemaskine, 2 værelser med 2 sovepladser og nye senge, fra uge 27/2023 samt skabe, gang, badeværelse med vaskemaskine, stue med opgang til hems med dobbeltseng.
Energi: Elvarme, pejs.