Skønt fristed på 2.1 hektar, kun 5 km fra Sanderum
HUSET ER OMBYGGET I 2005 - 2007
Her udbydes et skønt fristed mindre end 5 km. fra Sanderum. Denne ejendom emmer af ro og nærhed til naturen, samtidig med at den ligger højt, så der er et skønt kig ind over byen og de omkringliggende marker og skovområder. Faktisk fornemmer du allerede den afslappende stemning, når du på din egen allé af frugttræer, roligt nærmer sig den nydelige ejendom.
Huset er en ejendom fra 1946, som i dag fremstår tidssvarende anno 00'erne, men hvor flere af de klassiske charmerende elementer, er blevet bibeholdt. F.eks. vil du opleve nogle af de lækre originale plankegulve, den skønne hall-fornemmelse med charmerende snoet gelænder og stue-ensuite løsning, der giver plads til en masse gæster. Huset er blevet opdateret på flere forskellige niveauer, blandt andet med et badeværelse, lyst køkken, flere udskiftede vinduer og hoveddør. Desuden forefindes der på garagebygningen et solcelleanlæg, der på bedste vis bidrager til elektriciteten til varmepumperne.
Huset rummer opholdsrum, badeværelse, køkken, for- og baggang, samt en udestue med gulvvarme, i stueplan. På førstesalen finder du 4 store værelser og et badeværelse. Fra forældreafdelingen er der udgang til tagterrassen, hvorfra der er kig helt til Brændekilde kirke og til Sanderums bebyggelse.
Garagebygningen består af to porte og et rum til opbevaring. Udover garagebygningen er der en hal til opbevaring af større ting, såsom både, biler, havetraktor, traktor, campingvogne mm. Kan potentielt også udvikles til udnyttelse til heste-entusiaster.
Ejendommens 2.1 hektar er kvadratisk anlagt og derved let at få anvendelse til eventuelt dyrehold. I dag er grunden udnyttet til frugttræer og øvrig træbeplantning, men kan let benyttes på anden vis.
Vi hos EDC Dalum glæder os til at byde velkommen på en fremvisning!