Landejendom fra EDC

Langgade 80, Donslund Mølle

7250 Hejnsvig

4.695.000 kr.

5/4 rum, 219 m²

HISTORISK CHARME I NATURSKØNNE OMGIVELSER

Midt i den smukke natur ligger den gamle Donslund Mølle, der er gennemsyret af historie og tidløs charme, og hvor hver en mursten i den gamle bygning genlyder af historiens vingesus. Den charmerende ejendom, der løbende er blevet renoveret, blev opført i 1777 og tilbyder en spændende blanding af oprindelig charme og moderne komfort, som giver den kræsne boligejer en helt unik oplevelse.

Selve Donslund Mølle kan dateres tilbage til slutningen af det 16. århundrede og har en rig historie, der er flettet sammen med nabogodset Donslund, som første gang blev nævnt i skriftlige optegnelser i 1664. I det 19. århundrede fungerede vandmøllen som kro og destilleri, hvilket bidrager til dens historiske betydning.

Ejendommen er som taget ud af et eventyr, med Ansager Å, der bugter sig gennem grunden og inviterer til at dyppe fiskesnøren i det brusende vand eller blot til at nyde den maleriske udsigt fra terrasserne. Med 6,5 hektar, herunder et stort skovområde, er det en idyllisk ramme for udendørs aktiviteter som jagt eller blot at nyde roen i naturen. Trods beliggenheden midt i den vilde natur er boligen alligevel bekvemt placeret kun fire kilometer fra lokale faciliteter i den nærmeste by.

Med et imponerende boligareal på 219 kvadratmeter i det stenbyggede hovedhus, suppleret med et hyggeligt orangeri på 32 kvadratmeter og det omhyggeligt restaurerede gamle møllehus på 56 kvadratmeter får du masser af kvadratmeter med masser af muligheder, hvad end det er til familiefester, atelier eller noget helt tredje.

Når du nærmer dig ad den gamle landevej og passerer gennem den brede smedejernsport, åbner den smukke arkitektur sig foran dig. Det herskabelige hovedhus med dan­ne­brogs­vin­du­er og et smukt indgangsparti belagt med originale lyseblå klinker, byder dig velkommen med tidløs elegance under sin hvælvede facade i jugendstil.

Træder du indenfor, vil du opdage en harmonisk blanding af moderne indretning og historisk charme. Her strømmer lyset ind fra flere sider, og de rummelige værelser er udstyret med charmerende detaljer. Køkkenet, der er fra 2014, med sine lyse skabe i landstil indbyder til kulinarisk udfoldelse, mens stuen og spisepladsen giver uendelige muligheder for underholdning og afslapning.

Uanset om du søger historisk arkitektur, landlig ro eller rekreative muligheder, giver Donslund Mølle en unik mulighed for en livsstil præget af livsnyderi i smukke rammer. Velkommen til et sted, hvor fortid og nutid forenes i en fortryllende oplevelse. Book en fremvisning i dag, og realisér dine landlige drømme.

Velkommen indenfor i denne liebha­ve­re­jen­dom!


Velkommen ind
På den anden side af hoveddøren træder du ind i en rummelig hall, belagt med praktiske fliser i klassisk stil, og det er også herfra en trappe fører op til førstesalen. Byd dine gæster velkommen, og før dem videre ind i boligens mange leverum.


Leverummene
Slå de dobbelte fløjdøre op ind til stuen, når I er færdige med måltidet i spisestuen, og slå jer ned i vinkelstuen, hvor lyset strømmer ind fra begge sider. Og allerede fra de tidligste forårsdage kan hyggen rykkes videre ud i orangeriet, der giver endnu større nærhed til naturen og udvisker grænserne mellem ude og inde. Og vil du byde gæsterne på noget helt særligt så ryk en tak videre ud i det gamle møllehus, der med loft til kip, de gamle staldvinduer og ikke mindst de rå spær og hanebånd, hvis ujævne, patinerede overflade vidner om bygningens historie og sætter den helt rette ramme om ethvert selskab.


Køkken?alrum
Fra det lyse landkøkken fra 2014 er der udsigt til markerne og skoven, som forandrer sig alt efter årstiden og gør alt fra opvask til madlavning meget sjovere. I forlængelse af køkkenet har du både bryggers samt tidens uundværlige viktualierum og grovkøkken og til den anden side i åben forbindelse med køkkenet en stor lige så lys spisestue med god plads om bordet.

Mastersuite
Boligens master bedroom befinder sig på førstesalens fjerneste ende, og her er skunkene åbnet op for at give mere rummelighed, mens de originale, rå spærstolper og skunkspær optræder som skulpturelle stem­nings­gi­ve­re i det ellers lyse rum. I tilknytning til rummet er der eget walk-in.

Værelserne
Lige som resten af boligen er værelserne, lyse og rummelige fordelt med et i stueetagen og to på førstesalen, hvoraf den ene har udgang til balkonen på huset forside. De to resterende værelser er lidt mindre, hvor det i stueetagen er oplagt som kontor. Alle værelserne har let adgang til boligens to badeværelser, der er fordelt med et i stueetagen og et på første sal, som begge er holdt i enkle, tidløse, hvide klinker.

Uderum
Omgivelsernes særegne natur med Ansager Å og vandets brusen gennem den gamle mølledæmning skaber en fortryllende atmosfære. De smukke, grønne plæner og terrasserne på hver side af huset inviterer til uforstyrret fordybelse i fuglenes mangfoldige kvidren, og vandets susen er et paradis for enhver naturelsker.

Faciliteter
Huset er blevet omhyggeligt renoveret i 1998 og løbende vedligeholdt med ener­gi­ef­fek­ti­ve opgraderinger, herunder en topmoderne luft-til-vand-varmepumpe og 12 kW solpaneler og solfangere, Quooker og basisk drikkevand fra Rent Vand er med til at sikre både komfort og bæredygtighed og give huset et A plus i ener­girap­por­ten. Herudover byder boligen på masser af muligheder, om det er jagt på egen grund, fiskeri i eget åløb eller heste i egne hestebåse – og du kan endda få det hele på én gang.

Fakta om Billund (27.119 indbyggere)

Kommuneskat
24%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
7,2
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
4.528 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.942 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.438 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
17,6

Oplysninger

Sagsnr.
71700563
Boligareal
219 m²
Vægtet areal
0 m²
Rum/værelser
5/4
Grundareal
6,49 ha
Byggeår
1777
Ombygget
1996
Energimærke
A2010
Ejerudgifter pr. md.
2.595 kr.
Pris/m²
21.438 kr.
Pris
4.695.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
200 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
4.695.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
0 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
0 kr.
Læs mere om boliglån

Jeg sælger drømme - Boligdrømme

I vores område findes der mange smukke hjem og hver enkelt bolig er unik for mig. Jeg sælger boligdrømme, og vil gerne hjælpe dig!

Stephen Høegh Mortensen

Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

stmor@edc.dk40 42 94 41EDC Domus First Class

EDC Domus First Class

Wittrupvej 1, 7120 Vejle Øst

717@edc.dk75 11 71 20