Landejendom fra EDC

Grættrupvej 6

8766 Nørre Snede

3.195.000 kr.

5/3 rum, 165 m²
Åbent hus med tilmelding 22. nov. 9:00 - 16:00

Yderst velbeliggende landejendom lige uden for Nørre Snede by med 2,5 ha

Landejendom som er sjælden i udbud – beliggende vest for Nørre Snede by med trafiksikker vej til Nørre Snede by.

Yderst velbeliggende i fredelige og idylliske omgivelser findes denne skønne landejendom lige uden for Nørre Snede by med 2,5 ha. jord som er beliggende i et godt og regulært stykke ved ejendommen. Ugenert beliggenhed med adgang fra privat grusvej op til ejendommen. Masser af plads til diverse hobbies i de medfølgende udbygninger. Beliggende i et skønt område tæt på natur, skov og Rørbæk Sø – masser af dyreliv som man kan nyde synet af. Samtidig er der kort cykelafstand fra ejendommen og op til byen. En virkelig god beliggenhed hvor man bor på landet med alle de friheder og luft under vingerne det giver, men stadig har alle de bymæssige be­kvem­me­lig­he­der lige inden for 5 min. kørsel eller 10 min på cykel. Et dejligt sted for familien der ønsker at bo på landet i fredelige og ugenerte omgivelser, og hvor der er plads til alle mulige udfoldelser for familien.

Stuehus fra 1919 på 105 kvm. + 1.sal på 60 kvm., i alt 165 kvm. bolig. Meget hyggelige rammer med sjæl og charme overalt. Opført i røde sten hvoraf en mur er pudset, lagt med eternittag, hvor taget mod gårdside er skiftet i januar 2023 – anden side er fra 2008.
Alle vinduer er skiftet i stuehuset i 2000 undtaget køkkenvindue som er fra 2020.

Stuehuset er indrettet på følgende måde:

Nyrenoveret forgang med gulvvarme. Det ” lille ”badeværelse er nyrenoveret i 2020 med klinkegulv med varme. Plads til både vaskemaskine og tørretumbler samt monteret bruser. Teknikskab med gulvvarme styring er i dette rum samt luft til vand anlægget. Videre fra forgang føres man ind til det store lyse og skønne hjerterum - køkkenalrummet som er helt nyt fra 2020 – lækkert køkken fra Kvik med masser af god plads og hyggelig ”ø ” i køkkenet, hvor der er plads til familien kan hjælpe hinanden med madlavning. Et skønt rum som helt sikkert bliver familiens favorit rum, også når der skal være gæster – plads til et meget langt bord. Der er lagt med flot laminatgulv og der er terrassedør ud til gårdspladsen. Såfremt man måtte mangle et værelse, er der absolut mulighed for at etablere et sådant i ende af alrummet. Endvidere soveværelse med adgang fra køkken/alrum - hvor der igen er direkte adgang til større badeværelse også fra 2020 med klinkegulv med varme, skabs­ar­ran­ge­ment og bruseniche. Flot regulær stue, lagt med laminatgulv (der er ens gulv og opsat gipslofter i stueetagen) – og med opgang til 1. salen. som er indrettet med stor repos med laminatgulv, som i dag fungerer som et stort kontor, samt stort værelse i den ene gavl og mindre værelse i den anden gavl, hvor der er elvarme i det værelse.
Alt i alt et superhyggeligt stuehus til familien der gerne vil bo på landet og ha´ lidt landmandsliv, men alligevel gerne vil det bynære også.

Udbygninger:

Staldbygning til kvæg fra 1954 på 250 kvm. Opført i røde sten med eternittag, hvor taget mod gårdside er skiftet i januar 2023.
Lade bygning fra 1965 på 200 kvm. Opført i røde sten med eternittag, hvor hele taget er skiftet i januar 2023.
Garage fra 1946 på 50 kvm.
Maskinhus på 60 kvm. fra 1890 opført i pudset mur med eternittag.


Fakta:

Ejendommens kloakering:
Der vil blive stillet krav om etablering af et nyt spil­de­vands­an­læg, da ejendommens nuværende anlæg ikke er lovligt. Det er et rodzoneanlæg uden tilladelse. Tømning af tank sker automatisk ved Ikast Værkerne 1 x pr. år til kr. 600,00 for en tømning.

Ejendommens vandforsyning sker via by vand. Den gamle vandboring skal afblændes.

Opvarmning: Sker via luft til vand anlæg som er etableret i august 2020. Sælgers samlede strømforbrug i kwh. i 2022 udgjorde 9.445 kwh. og i 2023 udgjorde det 8.712 kwh. – dette er til både opvarmning af stuehus, varmt vand, husholdnings el samt det der bruges i udbygninger.
El tavle er skiftet i 2020.
Der er gulvvarme i hele stueetagen, hvor en del er fra 2020, noget er etableret i 2010 og de to badeværelser og indgang er fra 1994.

Begge skorstene på ejendommen er intakte og kan bruges igen, hvis man ønsker ex. en brændeovn.

Der er indlagt fibernet.

Fælles privat vej fra sydlige Grættrupvej førende ud til Brandevej mod nord.

Der er til nærværende ejendommen lyst vej-ret på Grættrupvej 8, matrikel nummer 5 D Grættrup by, Nr. Snede, med en 4 m. bred ensporet vej fra vest mod øst, der fører ned til den fælles private vej.
Dette stykke vej har ligeledes ad­gangs­mu­lig­hed for landmand til at komme på hans jorde. Dvs. der er ikke vej-ret for landmand til at køre op ad hele grusvejen og tilgå hans jorde ved nærværende ejendom.

Der gøres opmærksom på, at landmand i området har ret til fri og uhindret adgang til en markvands­bor­ing. Rettigheden er tinglyst på nærværende ejendom den 04.01.2001. Strøm til boring har tidligere været adskilt fra strømmen på nærværende ejendom, men er nu tilgængelig for ejere af ejendommen. Sælger oplyser dog, at alt teknik i boringen er fjernet og den ikke er i brug på nuværende.

Sælger oplyser, at skiffertag fra 1950´erne ligger under den nye ” hat ” på stuehuset som blev etableret i 1986.

Ejendommen er noteret med landbrugspligt, hvorfor der ikke udarbejdes til­stands­rap­port, el rapport og tilbydes ejer­skif­te­for­sik­ring, idet hu­s­ef­ter­syns­ord­nin­gen ikke finder anvendelse på land­brugs­e­jen­dom­me med landbrugspligt. Men i forbindelse med en handel vil der i stedet blive udarbejdet en byg­nings­rap­port og en el rapport som kan oplyse om evt. anmærkninger på ejendommen.

Vi gør opmærksom på, at der henligger flugt­skyd­nings­an­læg helt nede for enden af Grættrupvej i en lavning.

Området:
Nørre Snede - byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til dem der kører et stykke til arbejde. Der er gode pend­ler­mu­lig­he­der med maksimalt 45 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode ind­købs­mu­lig­he­der i byen med to store dag­lig­va­re­bu­tik­ker, og butikslivet trives - også med flere spe­ci­al­bu­tik­ker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fod­spe­ci­a­li­ster. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gen­nem­renove­ret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og fol­ke­bi­bli­o­te­ket deler lokaler med sko­le­bi­bli­o­te­ket. Derudover børnehave, med en fantastisk beliggende på en dejlig naturgrund.

Fakta om Ikast-Brande (42.737 indbyggere)

Kommuneskat
25,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
9,1
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.509 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.811 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.176 kr./md.
Antal folkeskoler
12
Gns. klassekvotient
20

Oplysninger

Sagsnr.
87602344
Boligareal
165 m²
Vægtet areal
299 m²
Rum/værelser
5/3
Grundareal
2,57 ha
Byggeår
1919
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
1.998 kr.
Pris/m²
10.686 kr.
Pris
3.195.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
107 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
160.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
18.078 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
14.453 kr.
Læs mere om boliglån

Nyttige links

Det skal være en rigtig beslutning !

Det skal føles rigtigt, inden du beslutter dig for at handle bolig. Derfor vil vi altid gøre os umage for at hjælpe dig godt videre med det, som er rigtig for dig. Vi ved, at det er en stor beslutning at handle bolig.

Tinne W. Lambertsen

Indehaver, ejendomsmægler & valuar

tinne@edc.dkEDC Nr. Snede

EDC Nr. Snede

Rosengade 20, 8766 Nørre Snede

876@edc.dk70 26 96 26