Flot lystejendom på 9,8 ha, tæt på Nibe
Velkommen til Hobrovej 56, Vokslev – en idyllisk boliglandbrugsejendom på knap 10 hektar. Ejendommen tilbyder en perfekt kombination af erhverv og privatliv, da den er godkendt af Fødevarestyrelsen til erhvervsbrug/fødevare godkendt, men også fungerer ideelt som hobbyejendom. Her kan du udforske mulighederne for vinproduktion med den lille vinplantage, eller blot nyde ejendommens mange anvendelsesmuligheder. Der er rig plads til mindre dyrehold som fx heste, da jorden omkranser ejendommen.
Udbygningerne byder på mange anvendelsesmuligheder, om det er til hobby, hestehold eller til den mindre håndværker, der er søger gode udbygninger med badeværelse og flere gode disponible rum, værksted og lade. Med egen å på grunden er der rig mulighed for at nyde fiskeri i private omgivelser og desuden er der jagtret på ejendommen.
Når du træder i boligen bydes du velkommen af en rummelig entré, som leder dig til boligens første badeværelse, der er både velholdt og i en passende størrelse. Fra entréen går du videre ind i et lyst og indbydende køkken-alrum, hvor der er rigelig plads til samvær omkring madlavning og hyggelige stunder med familien. Stuen emmer af hygge og indbyder til afslapning og har adgang ud til en skøn terrasse med de naturskønne udenomsarealer. Fra stuen finder du også trappen til 1. sal, hvor du kan skabe et ideelt arbejdsområde eller bruge rummet til andet formål.
På 1. salen bydes du velkommen til et åbent repos, som man sagtens kan indrette med kontor. Derudover finder du tre rummelige værelser, herunder et soveværelse og to børneværelser, hvor begge har hems – en sjov og praktisk tilføjelse, der giver ekstra plads. Et ekstra badeværelse gør denne etage yderst praktisk for den moderne familie, og boligen fremstår pæn og velholdt, overetagen blev renoveret i 1999, og hele underetagen blev renoveret i 2012.
Udenfor får du glæde af et hyggeligt shelter til lune sommeraftener, en frodig køkken- og frugthave med alt fra hindbær og brombær til kartofler, samt muligheden for mindre dyrehold, evt. høns i det gamle hønsehus eller et lysthus hvor du kan udfolde dine håndværksmæssige interesser. Ejendommen er energieffektiv med både jordvarme og solceller på udbygningen, som holder varmeudgifterne i bund.
Vokslev er en aktiv landsby med et godt fællesskab, og der er blot kort afstand til Nibe, hvor der er cykelsti til en sikker skolevej for børnene. Vokslev byder desuden på en integreret børnehave samt byens fælleslokale, "Vokseværket," som er et populært samlingssted for både små og store begivenheder. Det er muligt at leje lokalet eller hallen til kommende fester og arrangementer, hvilket gør det ideelt for dem, der ønsker at fejre livets store øjeblikke i lokalområdet. I Nibe finder du også et bredt udvalg af dagligvarebutikker samt andre specialbutikker. Derudover er der kort afstand til Aalborg og det store shoppingområde City Syd, så du har nem adgang til alt, hvad du behøver.