Fremvisning
Book en fremvisning

Ravvænget 13, Overby Lyng4583 Sjællands Odde

Sommerhus

4/3 rum
142 m²
2.650.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
45700830
Boligareal
142 m²
Vægtet areal
157 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.970 m²
Antal etager
1
Byggeår
1980
Ombygget
2001
Liggetid
3 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
2.366 kr.
Pris/m²
16.879 kr.
Pris
2.650.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
135.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
14.471 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
11.482 kr.

Velkommen til Odsherred...

Stort fritidshus - et skønt fristed midt i naturen...
Drømmer du om et fritidshus, hvor du kan sænke skuldrene, nyde stilheden og vågne til fuglesang? Så byder Ravvænget 13 i Overby Lyng på en helt særlig mulighed. Her får du et stort og rummeligt fritidshus med en skøn beliggenhed på et stille vænge, omgivet af fredelig natur og en dejlig naturgrund, hvor rådyr ofte kigger forbi, og det rige fugleliv bliver en naturlig del af hverdagen.
Huset emmer af hygge og varme med de flotte lofter til kip, de synlige bjælker og den hyggelige brændeovn, der skaber den helt rette som­mer­hus­stem­ning året rundt. De lyse opholdsrum giver masser af plads til både familien og gæster, og køkkenet ligger i åben forbindelse med spi­se­af­de­lin­gen, så samværet kan fortsætte, mens maden tilberedes. Her er plads til lange middage, hyggelige spil ved spisebordet og afslappende stunder foran ilden.
Fra opholdsrummene er der udgang til de dejlige terrasser, hvor solen kan følges dagen igennem. Her kan morgenkaffen nydes i fred og ro, mens naturen langsomt vågner, og om aftenen kan grillen tændes, mens dagens sidste solstråler farver himlen. Den store naturgrund giver masser af plads til leg, afslapning og udeliv, og den ugenerede beliggenhed gør det let at finde ro.
Overby Lyng er et af Odsherreds attraktive som­mer­hu­s­om­rå­der, smukt placeret mellem Sejerøbugten og Kattegat. Her bor du tæt på nogle af områdets bedste badestrande, så uanset vindretningen er der gode muligheder for en dukkert eller en dag ved vandet. Naturen er storslået med det tætte skovagtige som­mer­hu­s­om­rå­de, lyngen, de åbne landskaber og et rigt dyreliv, som gør området til noget helt særligt.
Kun en kort køretur fra huset ligger den hyggelige Havneby på Sjællands Odde, hvor den maritime stemning straks mærkes. Her kan du nyde en god middag på en af restauranterne, købe friskfanget fisk hos den lokale fiskehandler eller slentre en tur langs havnen med en is i hånden. Indkøbene klares nemt i SuperBrugsen, og hos Birkemosegård finder du et stort udvalg af økologiske grøntsager, lokale specialiteter og friske råvarer – perfekt til sommerens måltider på terrassen.
En ekstra stor kvalitet ved ejendommen er det fantastiske udhus og garageanlæg, som er enhver hob­by­en­tu­si­asts drøm. Her er masser af plads til værksted, kreative projekter, opbevaring af cykler, kajakker eller haveredskaber – eller måske blot et sted, hvor du kan fordybe dig i din hobby og nyde fritiden i egne rammer.
Ravvænget 13 er meget mere end et fritidshus. Det er et fristed, hvor naturen, roen og de skønne omgivelser danner rammen om ferier, weekender og hyggelige stunder med familie og venner. Et sted, hvor minder skabes, og hvor man hurtigt mærker, hvorfor så mange forelsker sig i Overby Lyng. Her er det let at forestille sig mange gode år med bare tæer i græsset, lange sommeraftener på terrassen og den særlige frihed, som kun et sommerhus tæt på hav og natur kan give.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken