Fremvisning
Book en fremvisning

Møllevænget 39, Øster Hurup9560 Hadsund

Sommerhus

8/6 rum
196 m²
1.998.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
95803257
Boligareal
196 m²
Rum/værelser
8/6
Grundareal
1.340 m²
Antal etager
1
Byggeår
1863
Ombygget
1980
Liggetid
1 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
3.055 kr.
Pris/m²
10.194 kr.
Pris
1.998.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
100.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
10.920 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
8.682 kr.

Havudsigt, højt til himlen og naturen lige udenfor døren

Forestil dig at vågne til synet af Kattegat og solopgangen i horisonten, nyde morgenkaffen på terrassen og afslutte dagen med aftensolen over det åbne landskab. Her får du et fristed, hvor naturens ro og husets mange kvadratmeter skaber de perfekte rammer for både afslapning og samvær.

Boligen fremstår rummelig og indbydende med sine 196 veludnyttede kvadratmeter fordelt på to plan. Husets naturlige samlingspunkt er det åbne opholdsmiljø, hvor køkken, spiseområde og stue glider harmonisk sammen. De store vinduespartier trækker dagslyset helt ind i rummet og sikrer, at havudsigten konstant er en del af oplevelsen. Synlige bjælker, lyse overflader og varme trædetaljer skaber en afslappet atmosfære med masser af som­mer­hus­char­me.

Køkkenet er udført i træ og har gulvvarme, mens den åbne forbindelse til op­holds­a­re­a­ler­ne gør det nemt at samle familie og venner. Her er plads til både hyggelige middage, afslapning foran udsigten og lange feriedage uden planer. Fra flere af husets opholdsrum er der direkte adgang til terrasserne, hvor solen kan nydes fra morgen til aften.

I stueetagen finder du også et stort soveværelse med tilhørende walk-in, et rummeligt badeværelse med både spabad og bruseniche samt et praktisk bryggers med egen indgang.

Førstesalen giver ekstra plads til den store familie eller mange overnattende gæster. Her er fem værelser, endnu et badeværelse samt et imponerende opholdsrum med loft til kip og en fantastisk udsigt over landskabet og Kattegat. Fra den lille altan kan du nyde havduften og udsigten til det blå vand i horisonten. Derudover findes depotrum og gode op­be­va­rings­mu­lig­he­der. Køber må påregne lidt færdiggørelse på førstesalen for den opnår sit fulde potentiale.

Udenfor venter en dejlig have med plads til både afslapning, leg og haveliv. Samtidig sørger carport og udhuse for de praktiske rammer.

Ejendommen er løbende opdateret og har blandt andet fået installeret luft-til-vand-varmepumpe og solcelleanlæg i 2024, hvilket bidrager til en moderne og energieffektiv drift.

Området ligger attraktivt mellem Als og Øster Hurup, hvor ind­købs­mu­lig­he­der, spe­ci­al­bu­tik­ker, spisesteder og det hyggelige havnemiljø er inden for kort afstand. De naturskønne omgivelser og den populære Nordsøstien lige ved døren gør området ideelt for både naturelskere og aktive familier.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken