Velkommen til Egebjerg – et af Ballerups mest eftertragtede kvarterer, hvor familielivet får de bedste rammer. Her får I ikke bare en velindrettet villa – I får en beliggenhed, der gør hverdagen lidt lettere og fritiden lidt sjovere. Egebjerg er et af de kvarterer, mange børnefamilier drømmer om at flytte til, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Her er grønne områder, gode stier og masser af plads til et aktivt familieliv, samtidig med at Ballerups mange tilbud, skoler, institutioner, indkøb og fritidsaktiviteter er inden for overskuelig afstand. Det er et kvarter, hvor børnene kan vokse op, lege og finde venner – og hvor de voksne samtidig får en attraktiv og rolig base tæt på byens muligheder.
Midt i det hele ligger denne skønne étplans funkisvilla på 120 m², hvor hver eneste kvadratmeter er udnyttet optimalt. Indenfor mødes I af en moderne og indbydende bolig, der er opdateret med blik for både funktionalitet og hverdagsliv.
Boligen rummer tre gode soveværelser, så både børn og voksne kan få deres eget rum, mens det nyere badeværelse fra 2023 står flot og indbydende. Køkkenet fra IKEA er fra 2019 og ligger naturligt i forbindelse med boligens øvrige leverum. Dertil kommer et praktisk bryggers med vaskesøjle - Og så er der stuen. Et dejligt samlingspunkt med store vinduespartier, et skønt lysindfald og direkte udgang til den store flisebelagte terrasse. Her flytter familielivet naturligt udenfor, når vejret tillader det.
Fra terrassen fortsætter udelivet ud i den gode baghave, hvor børnene virkelig får plads til at være børn. Her er plads til både trampolin og gyngestativ, og der er masser af plads til boldspil, leg og spontane eftermiddage, hvor skoene bliver sparket af, og tiden bare får lov til at gå. Det er den slags have, der ikke kun skal ses – den skal bruges.
Til boligen hører desuden en dobbelt carport med integreret udhus, som giver jer god plads til familiens biler og samtidig praktisk opbevaring til cykler, haveredskaber, legetøj og alt det andet, der hører til et aktivt familieliv.
Kom og oplev det selv! Kontakt os for en personlig fremvisning, eller tilmeld jer et af vores åbne huse og oplev både boligen, haven og den eftertragtede Egebjerg-beliggenhed med egne øjne. Måske er det her, jeres næste kapitel skal begynde.