I Vinderød Enghave ligger denne charmerende villa, der byder på 107 m² velholdt bolig med en skøn atmosfære. Dette hyggelige etplanshus er ideelt for både par og familier, der ønsker at bo i en rolig og naturskøn omgivelse. Med 2 gode værelser og et lyst spisekøkken med masser af skabsplads får I her et hjem, hvor hver kvadratmeter er udnyttet til fulde. Køkkenet åbner op via franske døre til en stor stue, der er udstyret med en brændeovn, som skaber en varm og indbydende stemning.
Boligen har en indbygget udestue med klinkegulv, som forlænger de lyse sommeraftener og giver mulighed for afslapning året rundt. Mellemgangen, der forbinder hele huset, er ligeledes belagt med klinker, hvilket giver et stilrent udtryk. Huset byder desuden på et stort værelse med udgang til haven, et rummeligt soveværelse, og et dejligt badeværelse med klinker, bruseniche og vaskemaskine.
Den 1131 m² store grund tilbyder en hyggelig og velæplejet og helt lukket have med drivhus og god randbeplantning, der sikrer privatlivets fred. Et stort flisebelagt terrasseområde er perfekt til udendørs aktiviteter, godt afskærmet af garagen på den ene side, udhus på den anden og havens beplantning. Den brede indkørsel og store garage, som er bygget sammen med naboens garage, giver masser af plads til parkering og opbevaring.
Beliggenheden i et skønt, børnevenligt villakvarter med nærhed til skole, børneinstitutioner og en virkelig god købmand Spar, gør hverdagen bekvem. Frederiksværks fantastiske natur er tæt på, og der er under 10 minutter på cykel til togstationen med forbindelse til Hillerød. Derudover er der kun 5 minutters kørsel til Frederiksværk by med et væld af handlemuligheder, specialforretninger og den historiske kanal, der løber langs gågaden. Bo i naturskønne omgivelser med adgang til både byliv og kulturelle oplevelser.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk