Drømmer du om en bolig med sjæl, historie og naturskønne omgivelser? Så kan Haugborup Skole fra 1912 være noget for dig – en smuk og karakterfuld ejendom opført i røde mursten og med rødt tegltag. Den tidligere skole er i dag opdelt i to boliger (ideelle anparter) med adgang til egen skolestue samt fantastiske fællesfaciliteter såsom garager, udbygninger, gymnastiksal og en stor, idyllisk have - omgivet af åbne marker. Ejendommen er løbende vedligeholdt og moderniseret – senest med energieffektiv luft-til-vand varmepumpe. Selve boligen byder på 155 veldisponerede m² med flere gode værelser, store lyse opholdsrum og private terrasser. Her er der løbende renoveret med bl.a. nyere køkken, flotte paneler, pejseindsats
og malerarbejde mv. En helt særlig bolig for dig, der ønsker noget ud over det sædvanlige!
Beliggende 9 km. fra Hvalsø, som er en livlig og hyggelig og velfungerende stationsby med gode tog- og busforbindelser samt et stærkt lokalt fællesskab. Byen byder på gode indkøbsmuligheder med bl.a. Brugsen, samt skole op til 9. klassetrin, daginstitutioner og idrætshal og biograf. Byen der har sin egen kulturnatfestival tilbyder aktive foreninger, og trygge rammer for både familier og dem, der ønsker en rolig hverdag tæt på naturen.
Fra Hvalsø kan man tage toget til Københavns Hovedbanegård på 40 min.
Ejendommen er herudover beliggende 1,8 km. fra Store Merløse, som også byder på togstation, et godt lokalt fællesskab, Brugsen, Dansk Outlet samt skole op til 6. klassetrin, daginstitutioner og idrætshal.
Boligen indeholder: Lys og indbydende entré. Gæstetoilet med pænt møblement. Herskabelig og velindrettet stue med plankegulve, smukke sprossede vinduer som giver et vidunderligt lysindfald samt pejseindsats. Stuen har gode indretningsmuligheder til både spiseafdeling og sofagruppe. Flot sort køkken med masser af skabs- og arbejdsplads samt gode hvidevarer og nyere egetræssildebensparket. I køkkenet er der mulighed for spiseplads samt udsigt til den smukke skolegård. 1. sal: Skøn og lys stue med synlige bjælker og smukke gulve. 3 store værelser, alle med udsigt til de vidunderlige omgivelser. Badeværelse med bruseniche samt nyere møblement. I hovedbygningen er der eksklusiv brugsret til bryggers, den tidligere skolestue, der er indrettet tol to store arbejdsværelser samt loftrum. Herudover er der fællesbrugsret til den gamle autentiske gymnastiksal, som har bevaret de gamle ripper, gulv mv. I dag kan det bookes af begge lejligheder til for eksempelvis fødselsdage, andre festlige arrangementer eller bare bruges på daglig basis til alt fra meditation, hockey og badmintonspil. Der er også garage og udhus til ejendommen. Til ejendommen hører ligeledes en skøn og privat baghave, samt en stor dejlig fælles have med store gamle kirsebærtræer og de skønneste udsigter bag til af det kuperede Midtsjællandske landskab.
Drømmer du om masser af plads i idylliske omgivelser? Så kan den gamle skole blive dit nye hjem!