Her får I en ejendom placeret midt i en skøn natur, lige i smørhullet med ca. 10 - 15 minutters kørsel til både Jerslev/Ubby, Svebølle, Ruds Vedby, Jyderup og Høng, alle byerne med skole og indkøbsmuligheder, dog er den lille landsbyskole fra 0. til 6.klasse i Buerup, kun beliggende ca. 800 meter væk via den smukke skolesti til Buerup (1,5 km væk i bil), skolen er i år 2021 kåret som den 3. bedste skole i Danmark indenfor trivsel.
Villaens planløsning er fordelt som følgende: Entré med garderobevæg - Stort og lækkert badeværelse med spabadekar, bruseniche, skuffearrangement, toilet og store klinker, her kan I tage jeres eget lille wellnessophold efter en lang og travl dag - Køkken med god skabs-, bord-, arbejds- og spiseplads, her kan familien rigtig samles over hverdagens strabadser - En stor og møblerbar mellemgang med trappegang til 1. salen, pt indrettet med et hjemmekontor og opbevaringsplads, her er også mulighed for en lille hyggekrog til en god bog - Stor opholdsstue med plads til både sofaloungeområde og spisestue, herfra er er udgang til terrassen, hvor måltiderne kan nydes ude i de lune måneder.
1. sal: Repos/Fordelingsgang - Soveværelse - 2 værelser - Toilet og skabsmøblement med vask.
Udbygning med plads til vaskesøjle, rummet anvendes pt. til poolbord, men et er kun jeres fantasi og behov, der sætter grænserne for hvad I ønsker at udnytte de ekstra kvm til, så som hobbyrum, mandehule med bar, fitnessudstyr eller gaming set-up, hjemmearbejdsplads, ja mulighederne er mange.
Stor og lukket have med hegn, omgrænset af træer og buske, anlagt med græs, små køkkenhaver i trærammer, drivhus, bålsted der indbyder til snobrød og ristede skumfidusser, garage, god flisebelagt indkørsel og gårdsplads med plads til flere biler, eller hele vognparken hvis I søger plads til både campingvogn, trailer, båd osv. Ellers danner gårdspladsen også rammen om en stor gårdhave/terrasse med plads til mange gæster og hyggelige sommerfester.
Ejendommen er beliggende så uanset i hvilken retning I tager, er her masser af muligheder for indkøb, børnehuse, skoler, specialforretninger, foreningsliv og sportsfaciliteter, så som fodbold, håndbold, svømning, paddel og tennis. Området er præget af rolige, grønne omgivelser med både åbne marker, skovområder og Tissø, der er Danmarks 4. største sø, hvilket giver en dejlig landlig atmosfære - uden at man går på kompromis med hverdagens bekvemmeligheder. Fra Jyderup kører tog mellem Kalundborg og København, Hvor Holbækmotorvejen og snart udvides yderligere til. Fra Ruds Vedby kører Lokalbanen mellem Slagelse og Tølløse.