Ejendommen er naturskønt beliggende på en blind stikvej, her har i rig mulighed for at samle både jeres hjem og liberalt erhverv på samme matrikel, eller såfremt i har en pladskrævende hobby, handymanden der ønsker god værkstedsplads, jer med benzin i blodet eller hang til kubik.
Boligen er med synlige loftsbjælker, bondevinduerne er skiftet i år 2005, med respekt for huset alder og charme, ståltag fra år 2000, der er lagt 300 mm flamingoisolering i gulv og gulvvarme i hele boligen. Planløsningen er fordelt som følgende:
Entré/fordelingsgang – Badeværelse med bruseniche, toilet og skabsmøblement med vask – Åbent køkkenalrum i lyse Envita elementer, åbnet op til stor vinkelstue med plads til både langbordet i spiseafdelingen og sofalounge til TV-hygge, fra stuen er her udgang til haven – Soveværelse med garderobevæg og udgang til haven – Værelse - Stort bryggers med skabe, installation til vaskesøjle og brændefyr, herfra er direkte adgang til garagen.
Store udbygninger: Stor garage med elport - Stort værksted med opgang til repos i vinkel med lagerplads – Stor garage/lager med elport.
Grunden er på 10.796 kvm. beliggende ud til de åbne omgivelser, hvor her er højt til himlen og plads til de store armbevægelser.
Fårevejle byder på indkøbsmuligheder, skole, efterskole, togstation til lokalbanen og golfcenter.
Skønne Odsherred byder på et hav af attraktioner og arrangementer, tæt på vandet, lækre strande langs ”Den Danske Riviera”, hyggelige skove og landlig idyl. Besøg den atmosfærefyldte ferieby Ordrup, Odsherred Zoo, Svømmehal, Dragsholm Slot og park, Sommerland Sjælland, Vig festivalen, lystfiskeri eller et malerkursus, Asnæs med Nordvestsjællands største indkøbscenter, bibliotek, restauranter, svømmehal www.visitodsherred.dk