Egehegnet 83, Sundby L., 4800 Nykøbing F.
Velkommen til denne fantastiske og topmoderne bolig fra 2022 på Egehegnet 83 i Sundby, som ligger i et børnevenligt, roligt og nyere villakvarter, til grønt fællesområde, og tæt på både Hamborgskoven og Guldborgsund. Her er du samtidig kun en kort gåtur fra den kommende Sundskole, som forventes at stå klar i 2026 samt få min kørsel fra Guldborgsundcenteret med bl.a. Føtex og mange forskellige specialbutikker.
Villaen er opført af Huskompagniet, og fremstår i absolut topklasse, og med et fantastisk lysindfald, og et væld af moderne faciliteter og energivenlige løsninger.
Boligen er på 149 kvm og byder på en super planløsning, der gør den ideel for både den travle børnefamilie og dem, der ønsker god plads til kontorarbejde eller gæster. Huset er opført i lyse materialer med hvide vægge og lofter, som skaber et lyst og indbydende hjem.
Fra den store carport træder du direkte ind i et praktisk bryggers med god opbevaringsplads i skabe med skydelåger. Herfra videre til boligens skønne lyse stue og køkken-alrum, som er i åben forbindelse, og som indbyder til samvær og hygge. Store glaspartier lukker masser af lys ind, og herfra har du direkte adgang til den dejlige terrasse, hvor du kan nyde udsigten over den omkringliggende natur og få et glimt af Hamborgskoven.
Køkkenet er flot og funktionelt indrettet med moderne elementer med masser af opbevaringsplads, og har flot loft til kip. Den dejlige lyse opholdsstue har store vinduespartier imod både syd og vest, og det åbne rum skaber en fantastisk atmosfære.
Boligen rummer desuden to børneværelser, et lækkert gæstebadeværelse med pæne elementer og et kontor, som er ideelt til hjemmearbejde. Soveværelset er rummeligt og har direkte adgang til et stort badeværelse med både bruseniche og flotte materialer.
Boligens praktiske detaljer omfatter også en integreret carport på 35 kvm samt et udhus på 12 kvm, hvilket giver rig mulighed for opbevaring og bilparkering. Der er solceller installeret (6 kW), som er med til at sikre et lavt strømforbrug og boligen er yderligere udstyret med fjernvarme og topisolering, hvilket giver et meget lavt forbrug. Der er også installeret fibernet, så du er godt rustet til både arbejde og underholdning.
Alt i alt en perfekt bolig for den moderne familie, som sætter pris på et smukt hjem i naturskønne omgivelser tæt på både byliv og natur, og som absolut skal ses.