Villa fra EDC

Havrekær 32

5474 Veflinge

1.195.000 kr.

7/5 rum, 126 m²
7075 m2 grund!
Åbent hus med tilmelding 25. nov. 10:00 - 17:00

Unik landvilla med skøn naturgrund i udkanten af Veflinge

Der er noget særligt på færde her på Havrekær. Godt nede ad den lille stikvej i udkanten af Veflinge nyder denne landvilla livet i ugenerede omgivelser. Boligen er et fascinerende byggeri, som er helt unikt og rig på spændende overraskelser. Gode udhuse følger med, og det samme gør en fantastisk naturgrund, hvor I nærmest får en lille botanisk have med smuk, varieret beplantning.

Scenen er dermed sat til en boligoplevelse, som bliver svær at matche. Drømmer I om løsdrift, er den 7.075 m2 store grund så rigeligt anvendelig, og hestefolket har allerede to hestebokse til rådighed. Pladskrævende hobbyer og landvillaer hænger ofte sammen, og med et godt værksted er praktiske sysler mere end velkomne. Et stort drivhus følger også med, så sæt bare stregerne til køkkenhavens rækker og bliv selvforsynende med det meste. Men start med at kigge jer omkring, for haven er ganske enkelt skabt til livsnydere. Den lille udebar er drøn­char­me­ren­de, og ikke mindst giver terrassen under blåregnen et grønt, svalt helle i sommervarmen.

Selve ejendommen er bestemt ikke mindre interessant, og findes der andre landvillaer fra 1857 med opskalket tagfod og klassisk Kinasvaj, har vi stadig til gode at møde dem. Husets unikke stil blev cementeret efter en større ombygning i 1999, og udtrykket med hvid facade og træværk i varme jordfarver fungerer godt.

Inden døre byder planløsningen på enorme muligheder, og da tagetagen kun er delvist udnyttet, skal I ikke nødvendigvis hæfte jer ved det formelle boligareal. Har I behov, er der nemlig meget mere plads at komme efter. Antallet af værelser kan nemt justeres, og I finder desuden et badeværelse på hver etage. I stueplan ligger køkkenet, der suppleres af to stuer – herunder en hyggelig pejsestue med lækkert lysindfald og udgang til fliseterrassen. En integreret garage får I også, og selv når der er rim på plænen, giver udestuen en forsmag på foråret.

Beliggenheden har næsten lige så mange aktiver som ejendommen. Umiddelbart omkring jer er I omgivet af marker, men faktisk bor I ikke ret langt fra selve Veflinge. I kan cykle til købmanden på fem minutter, og tilsvarende afstand har I til Veflingehallen. Dag­in­sti­tu­tio­ner findes ligeledes lokalt, og med 20 minutter til Odense er adressen endda pendlervenlig.

Kontakt os for en fremvisning.

Klik her - følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!

Fakta om Nordfyns (29.610 indbyggere)

Kommuneskat
26%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,1
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.492 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.658 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.907 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
20,9

Oplysninger

Sagsnr.
54703621
Boligareal
126 m²
Vægtet areal
170 m²
Rum/værelser
7/5
Grundareal
7.075 m²
Antal etager
2
Byggeår
1857
Ombygget
1999
Energimærke
G
Ejerudgifter pr. md.
1.579 kr.
Pris/m²
7.029 kr.
Pris
1.195.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
142 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
60.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.926 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.484 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Benjamin Østergaard Raun

Indehaver, ejendomsmægler, MDE, Køberrådgiver med Tryghedsmærke

bra@edc.dk30 29 33 35EDC Søndersø

EDC Søndersø

Odensevej 16, 5471 Søndersø

547@edc.dk64 89 11 02