Smagfuld og charmerende ejendom, hvor landlig idyl, natur og en helt særlig ro danner rammen om et skønt liv på landet. Her venter en ejendom med masser af atmosfære og en grund på ca. 3 ha, bestående af både eng samt skovareal, som tilsammen skaber en unik og naturskøn ramme omkring boligen. Her er plads til at nyde friheden, naturen og de mange muligheder, som følger med et større landareal.
Boligen fremstår alsidig og velindrettet med gode, anvendelige rum og en planløsning, der kan tilpasses familiens forskellige behov. Man har bl.a. et stort og praktisk bryggers med bagindgang, hvor jordvarmeanlægget er etableret, og herfra er der adgang til et praktisk depotrum/viktualierum. Boligen rummer desuden et stort værelse, som nemt kan opdeles i to, hvis behovet opstår.
Et særligt fint rum er den kombinerede entré og opholdsstue, hvor den skønneste udsigt over ejendommens omgivelser virkelig kommer til sin ret. Herfra er der direkte udgang til en dejlig og ugenert terrasse samt den omkringliggende have - et oplagt sted at nyde morgenkaffen, lange sommeraftener og udsigten til den omkringliggende natur.
Boligens hjerte er det åbne køkken/alrum, der ligger i naturlig og harmonisk forbindelse med både spise- og opholdsstue. De sammenhængende opholdsrum skaber en indbydende atmosfære og giver gode muligheder for både familieliv og gæster. Hertil kommer to badeværelser med bruseniche. Førstesalen rummer aktuelt et værelse samt et stort, åbent kontorområde, der kan opdeles eller indrettes efter behov og ønsker - eksempelvis som flere værelser, kontor eller et kreativt område.
Til ejendommen hører desuden gode udhusarealer med god plads til opbevaring, værksted, hobbyaktiviteter eller andre pladskrævende formål. Mulighederne er mange og kan tilpasses netop den livsstil, man ønsker.
Og så er grunden et kapitel for sig. De ca. 3 ha ligger særdeles optimalt omkring huset og byder på både eng og skov, som kan anvendes og nydes på mange forskellige måder. Her er mulighed for et aktivt udeliv, naturoplevelser, hobbyprojekter eller blot at lade sig omfavne af den fred og frihed, som de store arealer giver.
Samtidig får man en beliggenhed, der kombinerer det landlige med det praktiske. Der er blot få minutters kørsel til Ringe By, motorvejen og alle hverdagens nødvendige faciliteter.
Alt i alt en særdeles spændende og stemningsfuld ejendom med en sjælden kombination af bolig, natur, plads og muligheder - en ejendom, der ganske enkelt bør opleves.