Det er sjældent, at vi kan tilbyde en bolig på intet mindre end 323 m2 midt i byen. Men ikke desto mindre, hvad der venter jer i denne unikke 60'er-villa på Nordre Boulevard 19. De mange kvadratmeter åbner op for et hav af muligheder for jer, der ønsker god plads. Måske drømmer I om en stor arbejdsstation eller et godt hobbyrum? Lyder det som noget for jer, så læs endelig videre.
Boligen ligger i den nordlige del af Varde, tæt på Børnehaven Østervang og med kort gåafstand til Varde Gymnasium samt indkøb i 365discount. På blot fem minutter kan I cykle i skoven eller til Frelloskolen og Sportium, og det samme gælder for afstanden til midtbyens mange butikker og forretninger.
Arkitektonisk er huset meget spændende og det byder på unikke vinkler, der bringer en masse karakter til hjemmet. Der er tilføjet en masse vinduespartier i både udestuer og fællesrum, som bidrager til et skønt lys i hele boligen. Hjemmet fremstår i en rigtig fin stand, og der er masser af potentiale for den pladskrævende familie.
I stueplan bliver I mødt af et indbydende og nyere køkkenalrum, hvor et stilrent, gråt møblement skaber en moderne atmosfære. Et stort ovenlysvindue tilføjer ekstra lysindfald til rummet, mens køkkenets åbne design giver plads til at lave et hyggeligt spiseområde. Fra alrummet er der direkte forbindelse til både en skøn spisestue og udestue samt en hall, der leder videre til et værelse, et toilet og husets entré.
I finder desuden en stor stue, der giver masser af plads til hyggelige stunder. Herfra er der adgang til forældreafdelingen, som rummer et stort og lækkert badeværelse med spabad og et stort soveværelse.
Den modsatte ende af huset tilføjer et kontor, to værelser, et bryggers og endnu et badeværelse.
Hele underetagen har beboelseskvalitet, hvilket åbner op for mange gode muligheder. Her er både et alrum og aktivitetsrum, der kan indrettes til gode hobbyrum. Desuden finder I et disponibelt rum og et badeværelse, der med egen kælderindgang er perfekt til mange formål.
Udenfor danner en stor fliseterrasse og pergola rammen om et skønt fristed, hvor der er plads til at invitere venner og familie forbi på lange sommeraftener. En skøn atriumgård omrammet af murstensvægge, granit og kobberinddækninger kan danne rammen om hyggelige stunder. Foran huset er der både en stor garage og en carport, der ligger praktisk placeret med direkte adgang til entréen. Derudover er der et overdækket stykke med redskabsrum/cykelskur, hvor I kan have ekstra opbevaring.