På Lærkevej 34 i Ejstrupholm får du en velholdt og overskuelig villa på 114 m², som er et oplagt valg for førstegangskøberen, den enlige, det unge par eller investoren, der søger en attraktiv udlejningsejendom.
Boligen byder på en funktionel indretning med entré, badeværelse, køkken med spiseplads, to gode værelser samt en rummelig vinkelstue med plads til både spiseafdeling og hyggelig opholdsstue. Her er gode muligheder for at sætte sit eget præg og skabe et hjem, der passer til netop dine behov.
Til ejendommen hører en garage på 22 m² samt en carport på 21 m², hvilket giver fine parkerings- og opbevaringsforhold.
Udendørs venter en grund på hele 957 m² med god plads til have, leg, afslapning eller fremtidige projekter. Haven er nem at holde og giver mulighed for at nyde udelivet i rolige omgivelser.
Med en attraktiv pris på blot kr. 595.000 får du her en ejendom, der er økonomisk overkommelig at komme ind på boligmarkedet med. Samtidig gør den fordelagtige pris og den funktionelle indretning boligen særdeles interessant som investering med henblik på udlejning.
En prisvenlig ejendom med mange muligheder, hvad enten du søger din første bolig eller en god investering.
Fakta om ejendommen:
Sælger oplyser at ejendommen er separatkloakeret.
Flere vinduer i boligen er skiftet til 3 lags termoruder.
Området:
Ejstrupholm er en rigtig aktiv by med stærke fællesskaber omkring skole, hal og forskellige foreninger, herunder sport, kreativitet, sang og m.m. Byen ligger i god køreafstand til flere driftige omegnsbyer, blandt andet Brande, Ikast, Herning, Silkeborg og Billund, så der er gode muligheder for pendlere. Ejstrupholm er smukt beliggende i det midtjyske ved Ejstrup Sø med masser af mulighed for skønne natur gåture, men også nær både Nørlund og Gludsted Plantager. ” Anlægget ” ved Hallen med stor legeplads, boldplads, træningsfaciliteter og ikke mindst i umiddelbar tilknytning til byens stadions som ligger lige ned til Ejstrup Sø. I Ejstrupholm er der mulighed for dagligvareindkøb, og der er flere andre butikker og handlende i byen. Ejstrupholm Skole går op til 9. klasse og der er SFO mulighed. Derudover nyere børnehave med mulighed for vuggestuepladser. Så alt i alt, en by med infrastrukturen på plads, og en by som er tryg at bo i og vokse op i.