LANDSTED MIDT I BYEN – EN FANTASTISK MULIGHED
Har I gået og ledt efter et nedlagt landsted, hvor der er masser af kvadratmeter både under tag og ude i det fri samt uanede muligheder, så er dette sted nok lige det, I søger! Her er en unik mulighed for at erhverve en ejendom med jord, der samtidig ligger fantastisk placeret i velfungerende Frøslev.
Ejendommen er placeret centralt i Frøslev, trukket lidt tilbage fra vejen, så her kan børnene lege frit i trygge omgivelser. Fra ejendommen kan I nyde den flotte udsigt ud over vidderne og egne marker. Og det unikke her er, at man nemt kan have dyrehold på egen matrikel. Sælger har selv hest på ejendommen og nyder selv godt af både den nye staldbygning, foldene og markerne til ridning og hønsehold. Stalden på 65 m2 blev opført i 2021 og står således næsten som ny. Derudover er der fint med opbevaringsplads udendørs.
Selve villaen på grunden er et klassisk A-hus fra 1970, som rummer 216 bolig-m2 samt yderligere 81 m2 i kælderen. Det re opført i gule sten og er med eternittag og røde vinduer, som tilfører huset en skøn stemning. Foran huset er der grusbelagt indkørsel, så I har rig mulighed for at parkere bilen, ligesom I nemt kan få plads til gæsters biler. Derudover består grunden og haven primært af græsplæne, som omkranses af hæk, hvilket gør det til en nem og vedligeholdelsesvenlig have. Derudover enkelte bede, buske og anden hyggelig beplantning. Grunden byder tilmed på et drivhus og et mindre skur til opbevaring.
Indretning: Stor, lys entré, der leder videre til en fin fordelingsgang med trappe til 1. sal – begge nogle gode rum med god plads til sko- og overtøj. Stort køkken med masser af bord og skabsplads, som i dag også er indrettet med en mindre spiseplads til brug i det daglige. Husets planløsning giver mulighed for at åbne op ind til stuen, såfremt en kommende ejer er forelsket i køkkenalrum. Bag væggen gemmer der sig nemlig en skøn og stor stue med et hyggeligt lysindfald fra den sydvestvendte have. I stuen har I både plads til at indrette jer med sofagruppe og spiseplads. Terrassedøren fører jer ud på en flisebelagt terrasse, der vender ud mod haven og de åbne marker. Gæstetoilet, værelse samt bryggers finder man I ligeledes i stueplan.
På 1. sal er repos/gangareal, stort badeværelse, forældresoveværelse med altan og skabsvæg, samt yderligere hele fire værelser. Derudover et mindre rum, der primært vil være anvendeligt til opbevaring eller pulterkammer. Kælderen får I adgang til via bryggerset eller direkte fra garagen, som er integreret i kælderen. I kælderen får I – udover garagen – tre disponible rum med masser af anvendelsesmuligheder.
Overalt fremstår huset i pæn og velholdt stand. Huset er løbende vedligeholdt og renoveret og fremstår i lyse materialer. I kan med andre ord tage jeres ting og rykke direkte ind her.
Ejendommen er, som beskrevet, beliggende i Frøslev, der bl.a. byder på populær børnehave og et super aktivt foreningsliv med masser af aktiviteter, såsom fodbold, fællesspisning, gå/løb, yoga, trampolinfitness, billard, musik, bankospil, trædrejning, veteranklub og meget mere. Indkøb, skole m.v. finder I i Vils, Ø. Jølby og Nykøbing, der ligger omkring Frøslev i en radius af hhv. 5, 6 og 7,5 km.
Så er I til et roligt og ugeneret liv på landet i den prægtige natur, hvor der er højt til himlen og masser af plads, så tag et kig på denne ejendom, hvor man kan udleve drømme om det idylliske liv på landet og med godt naboskab.
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS