Villa fra EDC

Østermøllevej 20, Lødderup

7900 Nykøbing M

725.000 kr.

5/4 rum, 135 m²
Nyhed

Blandet ejendom med mange muligheder

Er du på udkig efter en ejendom, der består af både bolig og erhverv, hvor der er et hav af muligheder og mulighed for et godt afkast, så kig med her!

Forretning-/in­du­stri­byg­ning i Lødderup udbydes nu til salg. Her kan man starte egen butik indenfor flere forskellige brancher. Det kan bl.a. være tøjbutik, møbelbutik, webshop, flere forskellige former for produktion eller noget helt andet. Du kan også anvende ejendommen til opbevaring/lager. Er du indenfor hånd­vær­ker­fa­get kan du med garanti også få gavn af de mange muligheder. I den her ejendom er mulighederne mange - det er helt op til dig hvordan du ønsker at udnytte dem. I den ene del af ejendommen er indrettet en fin boligdel, hvor der er en god, stabil lejer. Huslejen for boligdelen alene svarer nogenlunde til de samlede omkostninger for hele ejendommen. Man kan vælge at dele ejendommen op i 3 dele - boligdel, forretning samt produktion/lager, da ejendommen er delt op i flere sektioner.

Ejendommen er beliggende i Lødderup, som er en fin by, hvor der bor mange familier og byen rummer også vuggestue og friskole (0.-9. klasse) samt flere virksomheder. Fra ejendommen er der kun 2 km. til Jesperhus Blomsterpark og blot 4,5 km til Nykøbing centrum, så ejendommen ligger godt i forhold til lokale samt turister.

Ejendommen er opført i 1916. Boligen er bygget i røde sten med skifertag. Det registrerede erhvervsareal udgør 415 m2, boligareal på 135 m2, et uudnyttet tagetageareal på 78 m2 samt et kælderareal på 50 m2. Til ejendommen hører et udhus på 19 m2, garage på 13 m2 og garage på 29 m2. Ejendommen er løbende renoveret og vedligeholdt. Især boligdelen er renoveret indenfor de senere år. Ejendommen rummer nogle rigtig gode rum, som kan anvendes til alverdens formål. Indretning i erhvervsdelen: Stor butiks-/for­ret­nings­lo­ka­le med stort vinduesparti. Der er indrettet kontor, køkken, toilet, garderobe, pallerum, garage og lager/produktionshal med 8 meters højde, hvor lastbil kan bakke ind til.

Indretning i boligdelen: Lys entré med skabe. Rummelig stue med plads til so­faar­ran­ge­ment og spisebord med stole. Her er en skøn atmosfære, da der er dejligt lysindfald, brændeovn og flot, rustikt trægulv. For enden af stuen er åben trappe til 1. sal. Pænt køkken med lyst inventar og en god størrelse. Baggang med udgang til ugeneret gårdhave. Pænt og lyst værelse. Stort, lyst badeværelse med god, muret bruseniche og god skabsplads. Bryggers med udgang til baggård. På 1. sal er repos, toilet, skønt soveværelse samt to fine værelser.
Foran boligdelen er plads til et par biler og foran er­hvervs­byg­nin­gen er et stort asfalteret areal, som anvendes til par­ke­rings­plads. En del af par­ke­rings­plad­sen, som er ud for er­hvervs­byg­nin­gen, hører til ejendommen her. Der er altså gode par­ke­rings­for­hold til kunder. Bag bygningen er en mindre have, hvor der er anlagt en flisebelagt terrasse, mens det resterende af grunden primært er græs og træer.

En rigtig god blandet ejendom med mange muligheder i.

BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS

Fakta om Morsø (19.734 indbyggere)

Kommuneskat
25,8%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,3
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.923 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.585 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.438 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
22,7

Oplysninger

Sagsnr.
79005448
Boligareal
135 m²
Kælder
50 m²
Vægtet areal
0 m²
Rum/værelser
5/4
Grundareal
1.438 m²
Antal etager
1
Byggeår
1916
Ombygget
1991
Ejerudgifter pr. md.
1.052 kr.
Pris/m²
5.370 kr.
Pris
725.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
1 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
40.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
4.102 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
3.249 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Frank Kjelde

Boligrådgiver og indehaver

kjelde.790@edc.dk24 44 11 0096 83 00 92EDC Mors

EDC Mors

Havnegade 5, 7900 Nykøbing M

790@edc.dk97 71 11 00