Yderst velholdt og lige til at flytte ind i. Rigtig god underetage.
Nu har du muligheden for at blive ejer af et af de eftertragtede rækkehuse på Tornagervej
Dette hus ligger rigtig godt i området og er gennem de senere år blevet renoveret, så det i dag lever op til den moderne families krav og ønsker.
Huset ligger i det populære Høje Risskov, som byder på ro og kort afstand til alt, hvad familien har brug for i det daglige. Inden for fem minutter kan I nå en af byens bedste skoler, gå en tur i Riis Skov, benytte de mange gode indkøbsmuligheder eller tage på en hyggelig badetur til byens bedste badestrand. Beliggenheden er optimal med en sydvendt grund, der giver masser af sollys til både den dejlige have og den hævede terrasse med flot udsigt over haven og området.
Når du træder ind i husets entré, bliver du mødt af en smuk trappe, der fører op til første sal og afspejler det gode håndværk, som ligger til grund for disse rækkehuse. Fra entréen kan du bevæge dig videre ind i en rummelig stue med direkte udgang til den vestvendte terrasse og have. Her er der lagt op til mange hyggelige stunder i en rolig og behagelig atmosfære. Stuen er i vinkel og rummer en praktisk spiseplads lige ved det velindrettede køkken.
Tilbage i den flotte entré kan I vælge at gå op til husets første sal eller ned i boligens underetage, som ligeledes er blevet renoveret i samme høje niveau som resten af huset. Her finder I et flot badeværelse fra 2023 med gulvvarme samt tre gode disponible rum. De egner sig både som legerum for børn og voksne, og det ene rum er særligt velegnet som kontor eller lignende, da det fremstår i boligstandard – dog uden godkendelse som beboelse. Underetagen har egen indgang fra forsiden af huset og udgang til have siden.
På første sal finder I tre værelser, alle med flot udsigt over området og Risskov. Værelserne mod haven har høj skunk, så pladsen udnyttes optimalt uden skrå vægge, som man ofte ser i lignende huse. På denne etage finder I husets andet badeværelse, som sælger har valgt at bevare og renovere i den oprindelige stil, der passer flot til husets udtryk.
Sidst, men ikke mindst, får I en helt fantastisk have, som starter med solorienterede terrasser og et hyggeligt overdække, der giver ly for duggen, når I vil nyde grillen på de lune sommeraftener. Selve haven er opdelt i hyggelige kroge, og der er direkte adgang til et stort fællesareal, hvor kvarterets børn og voksne kan mødes og skabe venskaber.
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Tornagervej.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk