Villa på lukket vænge med mange muligheder
Ønsker man at bo i et roligt område i Holme, er Holmetoften 72 helt ideelt. Her finder I en villa med forskudt stueplan og delvis kælder, der giver mange muligheder for at sætte sit eget præg. Ejendommen er beliggende på en rummelig, kvadratisk grund på 1.075 m², der inviterer til udendørs aktiviteter – hvad enten det er pasning af tomater og agurker i det store drivhus, plantning af gulerødder i højbedene eller blot afslapning i de rolige omgivelser. Dette er der rig mulighed for, da der er tre terrasser og en stor græsplæne, der indbyder til hyggeligt samvær.
Stueplanet er indrettet med et stort køkken-alrum, som naturligt bliver familiens centrale samlingspunkt. Ved siden af køkkenet er der et værelse, der kan fungere som soveværelse, børneværelse eller kontor. Den rummelige stue indbyder til afslapning og samvær med familie og venner. Fra stuen er der udgang til en 28 m² stor, flisebelagt terrasse, hvor grillen ofte benyttes, mens aftensolen sender sine sidste stråler.
Den delvise kælder byder på to værelser, hvoraf det ene har en størrelse, der gør det oplagt som walk-in-closet. På samme plan finder I også et stort badeværelse med gulvvarme, badekar og en muret bruseniche. Det sidste rum i kælderen er indrettet med vaskemaskine og tørretumbler.
Holmetoften 72 byder også på en 55 m² stor, muret tilbygning, der åbner op for den kreative persons drømme – eksempelvis et værksted, fitnessrum eller musikrum. Med sin alsidighed er tilbygningen en værdifuld tilføjelse til boligen, der kan tilpasses præcis efter jeres behov og ønsker. Derudover har ejendommen en 27 m² stor carport, som giver god beskyttelse til bilen og ekstra opbevaringsmuligheder. Huset ligger for enden af en blind vej tæt på et grønt område, hvor man bl.a. kan opleve rådyr, harer og fasaner.
Beliggenheden i Højbjerg er ideel for jer, der ønsker at bo i et roligt og børnevenligt område tæt på indkøbsmuligheder, daginstitutioner, skole, gymnasium og med et veludbygget stisystem til Lyseng Idrætsanlæg, der har svømmehal og et væld af andre sportsaktiviteter for både børn og voksne. Og med kort afstand til Aarhus C, er I altid tæt på byens mange tilbud.