Ejendommen sælges af Naturstyrelsen efter reglerne i "Cirkulære om salg af statens faste ejendomme".
På Væggedalen 6, tæt på Nr. Onsild, finder I denne hyggelige og løbende moderniserede lystejendom (villa med udhuse) med masser af plads både inde og ude. Her får I en attraktiv kombination af landlig idyl, gode udbygninger og en særdeles central placering tæt på E45, hvilket giver nem adgang til både Hobro, Randers og Aalborg i hverdagen.
Ejendommen rummer 149 velindrettede boligkvadratmeter og fremstår gennem de seneste 20-25 år løbende opdateret, særligt omkring 1997, hvor blandt andet køkken og badeværelse blev moderniseret. Boligen har en god og funktionel indretning med plads til både familien, hverdagslivet og hyggelige sammenkomster.
I stueplan bydes I velkommen i et rummeligt alrum med god plads til spiseafdeling og samvær. Herfra er der direkte udgang til terrassen og den dejlige have, som ligger ugeneret og privat. Derudover rummer stueplan et stort opholdsrum ligeledes med udgang til haven, et stort værelse, fyrrum samt badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt fint lyst køkken med spiseplads.
På førstesalen finder I tre gode værelser samt en praktisk mellemgang med mange skabe og gode opbevaringsmuligheder. Her er plads til børnefamilien, hjemmekontor eller gæsteværelser, alt efter behov.
Udendørs får I særdeles gode rammer med hele 829 m² udbygninger, som åbner for mange anvendelsesmuligheder. Her er oplagt plads til hobbyaktiviteter, værksted, dyrehold, opmagasinering eller mindre erhverv. I de 829 m3 er der dobbelt garage, udhus. Gode parkeringsforhold ved ejendommen.
Ejendommen henvender sig til jer, der ønsker god plads, fredelige omgivelser og samtidig vil bo med kort afstand til det overordnede vejnet. Her får I en ejendom med mange muligheder og en beliggenhed, der kombinerer natur, privatliv og nem hverdag.
Da ejendommen udbydes i offentlig udbud, er den anførte kontantpris alene vejledende. Der opfordres til at der afgives bud i overensstemmelse med byders egen vurdering af ejendommens markedsværdi.
Frist for bud er d. 19/8-2026, kl. 12 i en lukket kuvert til EDC Danebo i Randers C eller på mail på hl.855@edc.dk - se udleverede tilbudsblanket.