Et hjem med historie – og respekt for den
Velkommen til Hjortholmvej 24 – en naturskønt beliggende, nedlagt landejendom, hvor stuehuset står med den helt rette balance mellem original charme og moderne komfort. Hele herligheden er placeret på en stor naturgrund, hvor stuehuset og have er omkranset af høje træer og udsigt til det grønne. Her er bare en helt særlig atmosfære og masser af ro.
182 m² bolig med hjerterum og originale detaljer
Stuehuset byder på hele 182 m² bolig med originale plankegulve (slebne og ludbehandlede), pudsede vægge og fine, malede lofter. Du får 7 værelser i alt – heraf 3 stuer en suite, der giver rigeligt med plads til både hverdag og samvær. Her er nyt el i hele boligen, nye varmerør og installationer, og en varmepumpe sørger for en driftssikker og effektiv opvarmning.
To badeværelser med kant og karakter
Boligen har to badeværelser, hvoraf det ene er indrettet med de originale klinker kombineret med moderne inventar – en perfekt balance mellem det klassiske og det funktionelle.
Plads til fremtiden – 100 m² uudnyttet loft og mere til
På første sal finder du to værelser samt et stort uudnyttet loftsareal på cirka 100 m². Her er der oplagte muligheder for at skabe endnu flere boligkvadratmeter – hvad end du drømmer om atelier, teenageafdeling, kontor eller ekstra soveværelser.
Store udbygninger – og højt til loftet, både fysisk og mentalt
Ejendommens udbygninger tæller både stald (ca. 250 m²), lade (ca. 270 m²), udhus (ca. 140 m²) og en imponerende, og nyere stålbuehal med støbt gulv, på ca. 300 m² – med loft til kip. Her er masser af plads til håndværk, dyrehold, opbevaring, hobby og drømmeprojekter i stor skala.
Grøn idyl på 13.828 m² grund, med mulighed for tilkøb
Grunden er lige så rummelig som mulighederne. De 13.828 m² indbyder til natur, leg, friluftsliv og måske en køkkenhave i morgensolen. Haven omkring stuehuset er skærmet af træer og giver en tryg, grøn oase med både udsigt og privatliv. Hvis der er ønske om mere jord, er der mulighed for tilkøb af op til 4 Hektar ekstra jord.