Moderne murermestervilla med nordisk elegance og ideel beliggenhed nær skole og dagligvarebutik
Bælum er en idyllisk landsby, der har oplevet en bemærkelsesværdig positiv udvikling i de seneste år. Dette skyldes primært det engagerede lokalsamfund, der brænder for deres by og aktivt deltager gennem et velfungerende lokalråd og en dynamisk borgerforening. Med ca. 800 indbyggere har Bælum formået at skabe en levende og velforsynet landsby med moderne bekvemmeligheder.
Den charmerende Skovpavillon står som et kulturelt samlingspunkt i den fortryllende Sønderskov. Her, ved Kildesøen, kan man opleve den yndefulde natur på nært hold, mens børnene leger frit på den inspirerende naturlegeplads. Skovpavillonen danner også rammen om en række kulturelle begivenheder, der beriger både byens indbyggere og besøgende.
Bælum er omgivet af en varieret og betagende natur, der indbyder til udforskning og aktivitet. De bakkede terræner og de tætte skovområder danner rammerne for spændende vandreture, løbeture og mountainbiketure. Ridning er også populært, og mange benytter de naturskønne stier til udflugter på hesteryg.
Denne moderniserede og velholdte murermestervilla, hvor der er kræset om detaljer og finish, ligger centralt i Bælum – tæt på byens dagligvarebutik, skole og idrætshal.
De sammenlagt 180 boligkvadratmeter er hele vejen igennem holdt i en flot nordisk stil med vægt på høj kvalitet og funktionalitet for den travle familie. Blandt andet er alle elinstallationer opdateret, og der er installereret moderne Danfosslink-termostater.
I stueplan bydes på stor entré/gang, flot TV-stue og spisestue med pillebrændeovn – begge steder med flotte trægulve. Desuden et stilfuldt køkken-alrum fra 2021 samt et lille gæstetoilet.
Førstesalen byder på gang, to store værelser, soveværelse med udgang til hyggelig altan samt et nyt, flot badeværelse med badekar. Badeværelset er i sig selv en lille oase – lyst og indbydende.
Desuden en velholdt kælder på yderligere 30 kvadratmeter – bestående af gang og to disponible rum. Disse er dog ikke registreret til beboelse.
Fra køkkenalrummet er der udgang til en skøn sydvendt, hævet terrasse og husets dejlige have. Her er det ikke svært at forestille sig, at sidde med morgenkaffen eller nyde dagens afslutning med et glas vin på en forårs- eller sommeraften.
Desuden en lille garage/udhus. Huset opvarmes med fjernvarme og pillebrændeovn.
Bælum har en stor dagligvarebutik, træningscenter, pizzaria, folkeskole (til 6. klasse), en velfungerende efterskole, SFO og børnehave.
Fra Bælum er der 5 km til Terndrup, 13 km til Øster Hurup med en af Danmarks mest børnevenlige badestrande, 16 km til Hadsund og 30 km til Aalborg
Det skulle glæde os meget at vise jer Vestergade 33, Bælum – en indbydende og velholdt villa med mange flotte detaljer, der skal opleves.
©EDC Terndrup