Ældre holder fast i de store boliger

    Gør det svært for unge børnefamilier at komme til

    Mange ældre boligejere bliver boende i deres store huse og lejligheder, selvom de måske ville føle sig fint tilpas i noget mindre. Omkring hver femte bor endda alene i huset.  

    Blandt de 60-70 årige bor næsten 70 % i en bolig med fire eller flere værelser, og selv blandt de 75+-årige er det næsten halvdelen. Det viser en ny analyse, udarbejdet af Ro­ck­wool­fon­dens forskningschef Jan Rose Skaksen i samarbejde med Torben M. Andersen, som er professor ved Aarhus Universitet.

    Unge familier mangler plads

    Konsekvensen er lavere udbud af større boliger og dermed højere priser, så fx unge børnefamilier må nøjes med færre kvadratmeter, end de ønsker sig. Eller opgive drømmen om at bo i en af de større byer med uddannelses- og jobmuligheder i nærheden.

    “Boligmarkedet er i høj grad låst af ældre - mange af dem enlige og mange af dem med betydelige friværdier - der holder fast i deres store boliger. "Det binder dem til store boligudgifter, og gør det samtidig sværere for bør­ne­fa­mi­li­er­ne at finde en bolig med plads til alle”, skriver fonden blandt andet i en pres­se­med­del­el­se om analysen, der er udgivet i bogform med titlen Danmark går i gråt?

    Overvejer du færre kvadratmeter?

    Låst fast i den nuværende bolig

    Boligøkonomisk kaldes fænomenet for “ind­lås­nings­ef­fek­ten” med henvisning til boligejere der fravælger at sætte boligen til salg og flytte, selvom det ville give mening for dem økonomisk, skattemæssigt eller praktisk, og således er "låst fast" i deres nuværende bolig.

    En “uhen­sigts­mæs­sig tendens”, mener analysens to forfattere, der peger på muligheden for at få sociale ydelser og benytte forskellige til­skud­s­ord­nin­ger ved at blive boende. Det gælder fx pensionistlån til betaling af ejendomsskat og indefrysning af grundskyld. 

    - Intentionen om at give ældre mulighed for at blive i den bolig, de måske har boet i, siden de havde hjemmeboende børn, er jo sympatisk, men de mange tilskud og ordninger er også med til at fastlåse boligmarkedet.  Boligudgifter – især ejen­doms­be­skat­ning - udgør en meget stor andel af de ældres udgifter. Det kan i praksis fastlåse ældre i ejerskab af huse, der både kan være dyre i drift og vedligehold. Og som er langt større, end de behøver, siger Torben M. Andersen.

    Mangel på ældrevenlige ejerboliger 

    EDC’s mæglere får ofte henvendelser fra ældre, der egentlig gerne vil sælge deres store hus, men ikke kan finde en passende alternativ bolig at flytte videre til, i den kommune de bor i, fortæller kom­mu­ni­ka­tions­chef Jan Nordmann.

    - Vi taler om boliger i ét plan omkring 70-120 kvm., i en lille have som ikke kræver den store energi at holde. Til gengæld må der gerne være faciliteter i form af fælleshus, grønne arealer og et fællesskab med naboerne. Flere kommuner burde satse på flere af denne type boliger for at få frigjort flere af de store familieegnede boliger, siger han. 

    - De unge sætter jo også boligerne i stand. Det betyder en øget omsætning til lokale håndværkere og byggemarkeder. Alt sammen til gavn for kommunekassen. Jeg tror, at mange unge hellere vil have et brugt hus med god beliggenhed, end de vil have noget nybyggeri på en mark, der ligger lidt for langt udenfor bykernen. 

    Få et bud på hvad huset eller lejligheden kan sælges for