Der er godt gang i sommerhussalget
Stor køberinteresse i både nye og klassiske områder
Der er stor forskel på, hvor sommerhuspriserne har mest fart på rundt omkring i landet. Der er både gamle kendinge og nye områder, som blomstrer op, fordi købernes interesse får priserne til at stige ekstra hurtigt.
De veletablerede, klassiske sommerhusområder har længe været eftertragtede, og det gælder stadig. Her taler vi for eksempel kysterne omkring Nordsjælland, Nordjylland og den jyske vestkyst.
Nye købere orienterer sig bredere
En række nye og mindre kendte områder er de seneste år begyndt at tiltrække sig opmærksomhed. Især blandt yngre købere og førstegangskøbere, der generelt orienterer sig bredere geografisk. Det har været med til at løfte prisniveauet i flere nye områder:
Store dele af Odsherred, som lokker med strande, natur og mange hyggelige sommerhuskvarterer. Det Sydfynske Øhav byder på masser af natur, ro og let adgang til vand. På Lolland og Falster er der mere sommerhus for pengene end i mange andre kystområder.
Overvejer du at sælge sommerhuset?
Få et gratis salgstjek og en pris fra EDC-mægleren
Skærpet konkurrence og mindre at vælge imellem
Udbuddet af sommerhuse er faldet de fleste steder i landet. De største prisstigninger ses øst for Storebælt. Den seneste opgørelse fra boligsiden viste, at der i starten af foråret var 5.535 sommerhuse til salg på landsplan. Det er et fald på 14 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. På samme tid er sommerhuspriserne steget i gennemsnit 7,4 pct.