Energimærke og salgspris følges ad - statistisk set…

Energimærke og salgspris følges ad - statistisk set…

Ener­gi­ef­fek­ti­ve huse fylder mere i hussalget

Danske villaer og rækkehuse bliver stadig mere ener­gi­ef­fek­ti­ve. Det kan man se i fordelingen af energimærker. I første halvår 2026 havde mere end 60 pct. af de solgte huse energimærke A, B eller C. For fem år siden var det under halvdelen (43,5 pct.), for ti år siden kun en tredjedel (33,1 pct.).

Dermed fortsætter tendensen, hvor de mindst ener­gi­ef­fek­ti­ve mærker D, E, F og G tilsvarende fylder mindre. Det viser EDC’s mar­kedsover­blik, som bygger på tal fra Boligsiden, der dækker hele branchen.

En mindre del af køberne (5 pct.) svarede i en undersøgelse blandt Boligsidens brugere tidligere i år, at de går aktivt efter de dårligste energimærker, fordi de søger boliger med stort renove­rings­po­ten­ti­a­le. Et trin op fra energimærke G til F giver da også skalaens største procentvise stigning (24,9 pct.) i den gennemsnitlige kva­drat­me­ter­pris. I toppen giver et ryk fra B til A en stigning i kva­drat­me­ter­pri­sen på i gennemsnit 23,8 pct.

C har overhalet D

Boligens energimærke angiver bl.a. bygningens evne til at holde på varmen og giver anbefalinger til, hvad der bedst kan betale sig at forbedre. Energimærket skal udarbejdes af en certificeret ener­gi­kon­su­lent og er lovpligtigt ved salg. Sommerhuse er undtaget fra energimærkning, og for ejer­lej­lig­he­der er det hele ejendommen, der skal energimærkes.

I første halvår 2026 udgjorde energimærke C den største del af hussalget med 36,8 pct., mens næstflest (25,2 pct.) var energimærket med et D. Derefter fulgte A (A2010, A2015 og A2020) og B med henholdsvis 12 og 11,3 pct.

Et trin op ad ener­gi­mær­ke­ska­la­en betyder, at den gennemsnitlige salgspris følger med. Ikke overraskende indbragte huse med energimærke A i juni 2026 de højeste gennemsnitlige salgspriser på 28.388 kr. pr. kvm.

Huse med energimærke B blev i gennemsnit solgt til 22.925 kr. pr. kvm., dem med energimærke C til en gennemsnitlig kva­drat­me­ter­pris på 20.826 kr., mens huse med energimærke E, F og G blev solgt til henholdsvis 17.585, 16.603 og 13.923 kr. pr. kvm.

– Det er dog værd at bemærke, at pris­for­skel­le­ne langt fra alene skyldes energimærket. A-mærkede huse er typisk nybyggeri, hvor også køkken, badeværelse, tag mv. er nyt, og disse huse ligger relativt hyppigere i dyre områder og kommuner i forhold til huse med energimærke G. Så tallene afspejler også alder og områdets generelle prisniveau, påpeger EDC’s kom­mu­ni­ka­tions­chef Jan Nordmann. – Man kan derfor ikke drage den konklusion, at en forbedring af husets energimærke fra eksempelvis D til C vil hæve prisen på ejendommen ligeså meget som statistikken antyder.

Økonomi er vigtigst for boligkøberne

I EDC’s seneste bru­ger­un­der­sø­gel­se svarede næsten 3 ud af 4 boligkøbere, at energiforbrug og bæredygtighed er vigtigt eller afgørende vigtigt for dem, når de skal vælge ny bolig.

Mere end halvdelen af de boligkøbere, der var med i undersøgelsen, svarede, at de lægger vægt på energimærket, når de ser på hus eller lejlighed. De fleste søger først og fremmest en bolig med et lavt energiforbrug af økonomiske årsager, mens en mindre del lægger vægt på et mindre energiforbrug af hensyn til klima og miljø.