Fradrag til boligejere på vej tilbage

    Forslag om at genindføre hånd­vær­ker­fradra­get

    I sit forslag til finanslov for 2025 foreslår SVM-regeringen at afsætte 300 millioner kroner årligt fra 2025 til 2028 til at genindføre og forbedre hånd­vær­ker­fradra­get, som tidligere har givet mulighed for at trække udgifter til klima- og ener­gi­renove­ring fra. 

    Fi­nans­lo­v­for­sla­get indeholder også 100 millioner årlige ekstrakroner til det eksisterende servicefradrag, som boligejere allerede i dag kan anvende til at få fradrag for serviceydelser som rengøring, vin­du­es­puds­ning, havearbejde og børnepasning.

    Bred støtte til idéen

    Flere af folketingets øvrige partier har tidligere givet udtryk for, at de støtter idéen om at genindføre hånd­vær­ker­fradra­get med fokus på ener­gi­renove­ring og kli­ma­til­pas­ning. 

    Hvilke konkrete former for kli­ma­til­pas­ning og ener­giop­ti­me­ring, der bliver omfattet af det genindførte fradrag, indgår i de videre forhandlinger om næste års finanslov. 

    Sidst hånd­vær­ker­fradra­get eksisterede (frem til 1. april 2022) , var der blandt andet fradrags­mu­lig­hed for ener­giop­ti­me­ring af boligen gennem isolering af ydervægge, udskiftning af døre og vinduer, og installation af moderne varmekilder som solceller, varmepumper og jordvarmeanlæg.

    Fradrag for kli­ma­til­pas­ning af boligen

    Klimasikring som omfangsdræn, nedsiv­nings­an­læg og lignende projekter, som kan aflaste kloaksystemet og forhindre oversvømmelser, har været med i tidligere udgaver af hånd­vær­ker­fradra­get - og det kommer de højst sandsynligt igen.  

    - Fradraget skal ikke kun handle om, at det skal gå til forbedringer, der for eksempel opvarmer familiens hjem på en grønnere måde. Fradraget skal også være med til at klimasikre boligerne, så de bedre kan stå imod et mere vildt vejr med flere skybrud og oversvømmelser, skriver re­ge­rings­par­ti­et Venstre i sine bemærkninger til forslaget.