Købe eller sælge sommerhus?

    Se sæsonstatus og et par gode tip her

    Foråret er højsæson for køb og salg af sommerhuse. De lysere aftener og lunere temperaturer øger lysten til et fristed, hvor man kan nyde weekender, ferier, fridage og måske et par hjem­me­ar­bejds­da­ge lidt tættere på skov, strand eller anden natur.    

    Det høje ak­ti­vi­tets­ni­veau er en fordel for både købere og sælgere af sommerhuse, når de finder hinanden i den rigtige handel: Godt tidspunkt at sætte sommerhuset til salg på, fordi interessen er stor fra flere købere, der så til gengæld får mere at vælge imellem. Win-win.  

    Et par tip til køberne

    Og hvad er så det vigtigste, når du hører til dem, der er på sommerhusjagt? Hvis du også tænker sommerhuskøbet som en investering, kan du med fordel se på udbuddet i områder, der ligger tæt på de store byområder. Det vil, ifølge cheføkonom Jens Nyholm fra Spar Nord, primært sige Nordsjælland, Syddjurs og Hals/Hou-området.

    - Her er der flest mennesker med størst friværdi og de største indkomster til at finansiere et fritidshus – og måske også den største interesse i at have et fristed i naturen, siger han til Berlingske.

    Avisen har også spurgt privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank om et par gode råd til som­mer­hus­kø­be­re dette forår. Hans nøgleord er “afstand” og “behov for ved­li­ge­hol­del­se: - Afstand fordi det bestemmer, hvor tit man får brugt sit sommerhus, og ved­li­ge­hol­del­se fordi købet kan medføre pasning af to huse og to haver, siger Brian Friis Helmer, som samtidig fremhæver muligheden for at udleje sommerhuset i et marked der sidste år satte ny rekord i antallet af overnatninger i lejet dansk sommerhus. 

    Er du på sommerhusjagt?

    Overvejer du at sælge sommerhuset?

    Efterspørgslen efter sommerhuse er stor i øjeblikket, så det er et godt tidspunkt at sætte til salg på hos EDC, som er Danmarks største kæde af specialiserede som­mer­hus­mæg­le­re. 

    Mange potentielle købere bruger for­års­må­ne­der­ne til at lede efter deres næste fristed, og selvom udbuddet (typisk for årstiden) stiger i andet kvartal, gør priserne det også. 

    Forklaringen er, at der ikke er nær så mange sommerhuse på markedet som for få år siden, samtidig med at efterspørgslen, der boomede under corona, fortsat er stor.  

    Langt de fleste af dem, der købte sommerhus i corona-årene, har beholdt dem, og de mange interesserede i 2025-købere betyder, at gen­nem­snits­pri­sen for hele landet i sidste måned nåede op på 23.407 kroner pr. kvadratmeter med Region Hovedstaden som den dyreste landsdel (31.806 kr.) og Region Nordjylland som den billigste (18.984). Resten af landet ligger relativt tæt på gennemsnittet. 

    Sæt sommerhuset til salg