Tryk på ejer­lej­lig­heds­sal­get

Efterspørgslen er fortsat stor 

Fortsat mange interesserede købere til ejer­lej­lig­he­der, især i de største byer, og færre at vælge imellem på ejen­doms­mæg­ler­nes hylder. Sådan lyder status efter årets to første måneder. 

Det generelle billede af ‘sælgers marked’ med stor efterspørgsel og faldende udbud af lejligheder, huse og sommerhuse, gælder over hele landet. 

Færre lejligheder til salg i Østdanmark

I løbet af februar faldt antallet af boliger til salg med 2,1 pct. Det viser EDC’s mar­kedsover­blik, som bygger på tal, der dækker hele branchen. Den tydeligste tendens til færre ejer­lej­lig­he­der på markedet er i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. 

  • Overvejer du at sælge din lejlighed?

Bestil et gratis og uforpligtende salgstjek her

Ved årets start havde lej­lig­heds­kø­ber­ne 5.249 boliger at vælge imellem, svarende til cirka en fjerdedel færre end et år tidligere. En måned senere var udbuddet endda faldet til 5.098, og dermed nærmer vi os det hidtil laveste niveau i statistikken, nemlig de 4.800 som er fra foråret 2021.

Interessen er flyttet med 

Interessen for at købe en ny lejlighed er flyttet med ind i 2026, hvor der i slutningen af februar blev registreret mere end 500 salg i løbet af en uge. 

Uge 8-salget af 503 ejer­lej­lig­he­der udgjorde omkring en fjerdedel af det samlede salg på 2.003 boliger. Igen skal man tilbage til coronaåret 2021 for at finde en uge 8 med lige så høje salgstal. 

  • Nysgerrig efter hvad lejligheden kan sælges til?

Få EDC-mæglerens bud på en pris

Har vi et match?

Det er som sædvanlig i og omkring hovedstaden, at aktiviteten er mest intens. Hvis du har fundet drøm­me­lej­lig­he­den i København og omegn - hvor pris, beliggenhed, størrelse og indretning passer dig - skal du nok ikke vente alt for længe med at slå til.

Den gennemsnitlige salgstid for ejer­lej­lig­he­der i København er nemlig mere end halveret på bare to år. 

- Udbudstallene på ugebasis er et øje­bliks­bil­le­de, der viser, at køberne har mindre at vælge imellem end for et år siden. Men man skal også huske, at der hele tiden kommer nye lejligheder på markedet. Så der er egentlig nok at vælge imellem, men man skal være klar til at slå til, når den rigtige bolig viser sig, understreger EDC’s kom­mu­ni­ka­tions­chef.

Læs mere om lej­lig­heds­mar­ke­det i ho­ved­stads­om­rå­det:

Salgstid på ejer­lej­lig­he­der i København halveret