Villasalget eksploderede i hovedstaden i maj

    Efter et år med usikkerhed, højere renter og høje energipriser, der tilsammen medførte en betydelig afkøling af boligmarkedet, viser den netop afsluttede maj helt andre takter.

    Det særligt interessante er, at det er salget af villaer i ho­ved­stads­om­rå­det, dvs. København, Københavns omegn og Nordsjælland, der med 61 pct. flere salg i maj i forhold til maj sidste år nærmest er eksploderet. Selv i forhold til maj i alle tiders rekordår for boligsalg, nemlig 2021, er der i år tale om et bedre salg af villaer i ho­ved­stads­om­rå­det.

    - Ho­ved­stads­om­rå­det er altid interessant at følge, fordi det er netop her, enhver vending i markedet sker både først og kraftigst, siger EDC's kom­mu­ni­ka­tions­chef, Jan Nordmann. - Det er derfor særligt spændende, at vi nu ser så signifikant fremgang i salget netop her. Det kan være en strømpil for, hvordan resten af boligmarkedet vil udvikle sig de kommende måneder.

    For resten af landet ses fortsat et salg under maj sidste år, bortset fra resten af Sjælland og Syd- og Sønderjylland, hvor der er en fremgang på henholdsvis 8 pct. og 19 pct. Samlet set ender vi med et villasalg, der er tre pct. bedre end samme måned sidste år.

    - Man skal altid passe på med at lægge alt for meget i en enkelt måneds tal, men udviklingen her er dog så markant, at den er værd at bemærke, ligesom datamængden er stor nok til, at tendensen ikke bare kan afvises som statistisk tilfældighed, siger Jan Nordmann.

    Følgerne af krigen i Ukraine satte sig for alvor først i boligmarkedet i juni og juli 2022, så når der sammenlignes med maj sidste år, er det stadig en forholdsvis "normal" periode for boligsalget.

    For ejer­lej­lig­he­der­nes vedkommende viser EDC's salgstal ikke samme mønster. Her er salget fortsat under sidste års niveau, idet der er solgt 14 pct. færre lejligheder i maj i år.

    - For ejer­lej­lig­he­der­ne i København gælder det særlige, at de prismæssigt er højt oppe, samtidig med at vi forventer stigende boligskatter på ejendomme i København og Frederiksberg Kommuner. Det trækker lidt nedad, men omvendt kan en boligkøber opnå en særlig skatterabat, hvis købet og overtagelsen sker inden 31. december 2023, så vi har en forventning om, at vi i løbet af efteråret kommer til at se en stigning i salget af ejer­lej­lig­he­der, mener Jan Nordmann.

    Tallene er baseret på EDC's bolighandler i maj 2023, der i alt omfatter 1.461 ejendomme.

    Gode naboer øger livskvaliteten

    Passer det, at en god snak med naboerne på din vej, lidt hyggelig vovsesnak med de faste hundeluftere og et ‘Hej’ med et par ord til de andre, du ofte møder i kvarteret, påvirker livskvaliteten positivt?

      Læs artikel

      Antallet af førs­te­gangs­kø­be­re faldet

      For 20 år siden var antallet af førs­te­gangs­kø­be­re på det danske boligmarked væsentligt højere end i dag. Dengang var det ca. 30 pct. af køberne, der var førs­te­gangs­kø­be­re. I 2023 udgjorde debutanterne på boligmarkedet ca. 24 pct. af den samlede køberskare.

        Læs artikel

        Købe eller sælge sommerhus?

        Foråret er højsæson for køb og salg af sommerhuse. De lysere aftener og lunere temperaturer øger lysten til et fristed, hvor man kan nyde weekender, ferier, fridage og måske et par hjem­me­ar­bejds­da­ge lidt tættere på skov, strand eller anden natur.

          Læs artikel