Praktikant og trainee

Drømmer du om at blive ejendomsmægler?

Så er EDC måske den rette ejen­doms­mæg­ler­kæ­de for dig. Vi er Danmarks største med over 230 selvstændige butikker over hele landet og cirka 1.600 medarbejdere. Vi tilbyder både praktikant og trainee stillinger. 

Praktikant


Praktikant under uddannelsen. Som led i din uddannelse til f.eks. finansøkonom eller finansbachelor skal du igennem et praktikforløb. Allerede her får du mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med EDC og vores tilgang til faget, da vi hvert år søger praktikanter.  

Vores forventninger til prak­tik­pe­ri­o­den er, at:

  • du bliver en del af vores team og mærker vores værdier
  • du får prøvet dig selv af i en travl hverdag i en butik
  • du omsætter studiets teori til praksis
  • du afprøver de kompetencer, som vi lægger vægt på hos vores fremtidige ejen­doms­mæg­le­re
  • du får ansvar, hvis du kan og vil.

Undervejs i forløbet lægger vi stor vægt på at give dig feedback og sikre din udvikling.

Når vi søger praktikanter, er det oftest med henblik på en ansættelse som trainee senere. De fleste bliver salgstrainees, der arbejder hen mod at blive ejen­doms­mæg­le­re, mens andre bliver administrative trainees, som kan blive ansat som f.eks. sagsko­or­di­na­to­rer.

Er du interesseret i en praktikplads, så mød os ude i butikkerne eller send os en ansøgning.

Trainee

Som trainee i EDC er du typisk uddannet finansøkonom eller finansbachelor, men du kan også komme fra en helt anden baggrund, og der er masser af muligheder for at tilpasse din karriere. 

Vores forventninger til prak­tik­pe­ri­o­den er, at:

  • du får en unik trainee uddannelse,
  • du får et solidt fagligt fundament,
  • du får et enestående netværk med andre unge og ambitiøse mennesker,
  • du får et stærkt netværk at dele erfaringer og udfordringer med.

Under trai­ne­eud­dan­nel­sen kommer du rundt om alle aspekter i en ejendomshandel via dagligdagen i butikken og via un­der­vis­nings­for­løb sammen med EDC’s øvrige trainees fra hele landet.

Vi ser det som vores fornemmeste opgave at klæde dig på til at møde kunderne med overskud, overblik og indsigt i deres situation, samtidig med at du håndterer alle de forskellige procedurer i en bolighandel. I trainee-forløbet kommer du til at deltage i workshops, hvor du blandt andet arbejder med dit kropssprog og får tegnet din personlige profil, så vi sammen kan skræddersy din uddannelse, og du får naturligvis også undervisning i vores praktiske værktøjer, systemer mv.

Hvordan søger jeg?

Er du interesseret i et praktikforløb eller en trai­ne­estil­ling, så send din uopfordrede ansøgning direkte til den butik, du er interesseret i. Vi slår sjældent praktikant- og trai­ne­estil­lin­ger op, da vi får mange ansøgninger løbende gennem året. Du kan naturligvis altid tjekke listen over ledige stillinger, men vi anbefaler dig at sende din ansøgning direkte til den eller de butikker, du synes er interessante. Vi glæder os til at byde dig velkommen i EDC!

Find din lokale mægler